Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Mange danskere risikerer at snyde sig selv for løn

Foto: detailfolk.dk



Monday den 27 October 2014 kl. 18:30 af: Newspaq

Mere end halvdelen af danskerne tjekker ikke deres lønseddel hver måned, og dermed risikerer de at snyde sig selv.

Det er langtfra alle, der tjekker, om de får udbetalt den rette løn, tillæg og pension, når de får deres månedlige lønseddel.

En ny undersøgelse, som Gallup har lavet for hovedorganisationerne LO og FTF, viser, at kun 46 procent af lønmodtagerne tjekker deres lønseddel hver gang. Værst er de unge mellem 15 og 29 år. Her er det kun 36 procent, der tjekker, om pengene passer.

Tallene vækker bekymring hos LO's formand, Harald Børsting, som samtidig opfordrer alle til at tjekke hver enkel lønseddel:

- Når vi kommer ud på løntjek, er der intet, som tyder på bevidst snyd fra arbejdsgiverens side.

- Tværtimod er de jo også interesserede i ordnede forhold, så de ikke stilles over for krav om efterbetaling. Men ofte er der tale om tekniske, administrative fejl, siger han i en pressemeddelelse.

Halvdelen finder fejl på lønsedlen

Og fejl er der nok af. Undersøgelsen viser nemlig, at 51 procent af de adspurgte har fundet fejl på deres lønsedler. Fejlene kan være af forskellig art såsom manglende udbetaling af tillæg, utilstrækkelig overtidsbetaling eller forkert indplacering efter endt efteruddannelse.

Også hos Dansk Sygeplejeråd findes der masser af fejl. I en undersøgelse lavet af Megafon på vegne af fagforeningen siger 33 procent af de 2321 adspurgte, at de har fundet fejl på deres lønseddel.

Ofte er det småbeløb, der er tale om, men med tiden kan det ende op i større beløb.

For eksempel fandt 40 sygeplejersker fra hjertemedicinsk afdeling på Køge Sygehus fejl på deres lønsedler, hvilket endte op i, at de tilsammen fik 68.000 kroner tilbage efter en fejl i ferieregnskabet gennem fem år.

Men ifølge formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, så skyldes fejlene ikke snyd fra arbejdsgivers side.

- Det er både i arbejdsgivers og lønmodtagers interesse, at der bliver udbetalt løn, tillæg, pension og feriepenge som aftalt.

- Løn og pension skal man jo leve af nu og i fremtiden, så det er afgørende for den enkelte, men også i arbejdsgivernes interesse, at der er orden i sagerne, siger hun i en kommentar til tallene.

1295 har svaret på Gallups undersøgelse for de to hovedorganisationer.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Glem lønforhøjelsen: Sådan tjener du mere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD