Dansk Erhverv og HK Handel afviser lovpligtig mindsteløn
Mindstelønnen skal ikke fastsættes ved lov. Det mener både HK Handel og Dansk Erhverv, der har udsendt en fælles erklæring.
Det er en dårlig idé, hvis politikerne i Folketinget skal fastsætte mindsteløn ved lov, som hovedorganisationen FTF ellers opfordrer til.
Det mener såvel Dansk Erhverv som HK Handel, der begge vil bevare den danske model, hvor lønnen fastsættes ved forhandling.
- Det er helt klart bedst for vores medlemmer, at vi aftaler mindstelønnen direkte med arbejdsgiverne og ikke er afhængige af skiftende politiske flertal på Christiansborg.
- Desuden bliver flere og flere danske lønmodtagere omfattet af overenskomster, faktisk har der aldrig været så mange lønmodtagere i Danmark omfattet af en overenskomst, siger formand for HK Handel, Per Tønnesen, i en fælles pressemeddelelse med Dansk Erhverv.
Også arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv kan heller ikke se et behov for en lovbestemt mindsteløn.
- Den danske model er velfungerende for medarbejdere, for virksomheder og dermed samfundet. Vi ser ingen grund til, at man skal slå skår i den. I øvrigt vil en lovbestemt mindsteløn indebære, at konfliktretten bliver afskaffet, siger direktør Laurits Rønn i pressemeddelelsen.
Lodret uenige med FTF
Dermed er organisationerne lodret uenige med FTF, der opfordrer til, at man starter en diskussion af lovbestemt mindsteløn.
- Flere lande indfører mindsteløn i takt med, at bevægeligheden over grænserne stiger, og vi bliver nødt til at forholde os til, at der er stadig flere lønmodtagere i Danmark, som ikke er omfattet af overenskomst. Vi må tage hul på diskussionen, siger formand Bente Sorgenfrey til FTF"s hjemmeside.
FTF mener, at den udbredte arbejdskraft fra især østeuropæiske lande samt den økonomiske krise har skabt behov for en dansk lov om mindsteløn.
/ritzau/
LÆS OGSÅ: HK klager til EU: Unge skal have voksenløn
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter