Lingeri-koncern lander rekordoverskud og bliver sponsor for to lodne pukler
Bundlinjen er mere end tredoblet hos lingeri-koncern, som fortsætter med sin ekspansion. Et sponsorat er det også blevet til.
Med et overskud på godt 24 millioner kroner har lingerie-koncernen Change god grund til at stemple regnskabsåret 2018/19 som “tilfredsstillende.”
Ifølge Finans er der tale om det højeste niveau nogensinde og en tredobling i forhold til det forrige regnskabsår. På toplinjen er der ligeledes fremgang at spore. Den går 68 millioner frem til 489 millioner kroner.
Fremgangen er kommet i hus efter et år præget af ekspansion.
- Selskabet fortsatte sin ekspansion på de europæiske markeder og i Canada. I alt åbnede Change-koncernen 18 egne butikker gennem regnskabsåret - fem i Skandinavien, syv i Tyskland, to i Polen og fire i Canada, fremgår det af årsrapporten.
Samtidig har Change overtaget fem franchisebutikker i Norge, hvor koncernen nu har 40 egne butikker.
I Skandinavien har Change desuden lukket otte butikker i det, som årsrapporten kalder en "fintuning" af butiksnettet. Change har over 220 butikker verden over.
Sponsor for kendt kamel
Ledelsen regner med, at fremgangen fortsætter i det netop påbegyndte regnskabsår.
Både top- og bundlinje forventes at vokse. Dog kan overskuddet blive påvirket af planerne om en ekspansion af det fysiske butiksnet og en satsning på e-commerce.
Men der er altså penge nok til at indgå et sponsorat eller to. Og det nyder kamelen Ali nu godt af. Change har nemlig valgt at sponsorere de 35 kilo foder, som han spiser hver dag. Det skriver TV2.
Kamelen Ali blev landskendt, fordi han blev nævnt af statsminister Mette Frederiksen (A) fra Folketingets talerstol. Staten havde nemlig købt nogle tidligere cirkuselefanter fra et cirkus, hvor Ali også hørte hjemme.
Han endte dog med ikke at blive en del af handlen - i stedet står han nu i Dronningmølle Æsel- og Kameludlejning, hvor flere andre kameler også bliver sponsoreret af Change.
LÆS OGSÅ: Gammel modekoncern har succes med ny business-afdeling
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter