Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Fremadstormende Lidl tjener penge og satser på butiksåbninger

Foto: PR



Lidls historie:

Lidl blev grundlagt i 1930’erne i Ludwigshafen-Mundenheim af Josef Schwarz, hvis søn,
Dieter Schwarz, nu driver supermarkedskæden. Lidl startede som en frugt- og grøntforretning, men i 1973 udviklede forretningen sig til et decideret lavprissupermarked.

Dermed opstod behovet for et mundret navn til supermarkedet. Man forkastede hurtigt ’Schwarz Marked’ (Det Sorte Marked) som en mulighed, og i stedet købte Schwarz rettighederne til en lokal skolelærers efternavn – en herre ved navn hr. Lidl.

I Danmark åbner Lidl-butik nummer 100 den 7. april 2016. Den første danske butik åbnede i 2005.

Wednesday den 6 April 2016 kl. 10:11 af: Søren Duran Duus

Torsdag åbner Lidl sin butik nummer 100 i Danmark. Men om få år satser discountkæden på at have mange flere butikker.

Ligesom sine konkurrenter Rema 1000 og Netto formår discountkæden Lidl at tjene penge på det stærkt konkurrenceprægede marked for discountkæder i Danmark.

Således kom Lidl ud af 2015 med et overskud ’i underkanten af 100 millioner kroner’, oplyser Lidl, som ikke offentliggør regnskaber som privatejet virksomhed.

Torsdag åbner Lidl, som kom til Danmark i 2005, sin butik nummer 100 i Danmark. Men den fremadstormende blå-gule discountkæde har mod på mange flere danske butikker. Derfor håber Lidl at kunne finde de rigtige beliggenheder og få byggetilladelser til mellem 50 og 60 nye butikker inden for de kommende år.

Til sammenligning åbnede Lidl 13 butikker i Danmark i 2015.

LÆS OGSÅ: Butiksåbninger: Lidl runder skarpt hjørne

Vil udnytte momentum

I dag er Lidl ifølge discountkæden selv blevet ’en integreret del af det danske dagligvaremarked’, og kæden vil udnytte sit momentum.

- Lidls konkurrenter på det danske dagligvaremarked har lige nu intenst fokus på værdien af egne mærker og private label-varer, og der er ingen tvivl om, at de danske mærkevareprodukter går en hård tid i møde med at bevare positionen over for supermarkedskædernes egne mærkevarer, vurderer Lidl.

Lidl har i en årrække haft ’en væsentligt større andel’ af egne mærkevarer i sortimentet, og lidl vurderer, at man er den kæde, der står bedst rustet til den kommende tids ændrede konkurrencesituation.

I Danmark har Lidl 2250 medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Lidl 10 år i Danmark: Derfor er vi en succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD