Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lidl tester igen udfasning af tilbudsaviser

Foto: PR



Monday den 12 December 2022 kl. 06:00 af: Redaktionen

I København gik afskaffelsen af tilbudsaviser rigtig godt. Men gælder det også andre steder? Det vil Lidl nu finde svar på.

Mange forbrugere kommer til at undvære den trykte tilbudsavis fra Lidl i de første måneder af 2023.

Det skriver discountkæden i en pressemeddelelse.

Lidl har allerede udfaset tilbudsaviserne i København, og nu tester discountkæden reaktionen hos godt 90.000 hustande i Aarhus og Odense.

- Der er selvfølgelig mange overvejelser i spil, men vi ser, at flere og flere af vores kunder vælger den trykte tilbudsavis fra og tyer til digitale løsninger. Vi glæder os til at se effekten og resultatet af vores testperiode, siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Da Lidl testede udfasningen af tilbudsaviser i København, var resultaterne så gode, at afskaffelsen blev gjort permanent.

- Afviklingen af vores trykte tilbudsaviser i København er gået bedre, end vi turde håbe på, siger Rasmus Pape og fortsætter:

- Københavnerne har virkelig taget online-avisen til sig, og generelt ser vi, at flere aktivt fravælger reklamer i postkassen og i stedet bruger vores kunde-app Lidl Plus, hvor vi kan se en stigning af brugere efter udfasningen af de fysiske tilbudsaviser i København.


FAKTA: Afvikling af tilbudsaviser

  • Lidl har afviklet distributionen af den trykte tilbudsavis i Aarhus og Odense i en prøveperiode fra uge et til otte. På ugentlig basis gælder det over 90.000 tilbudsaviser. Det drejer sig om 49.000 husstande i Aarhus og 46.000 husstande i Odense.
  • Der vil fortsat være tilbudsaviser i butikkerne, ligesom kunder, der har bedt om at få tilbudsavisen via Permission+-ordningen, stadig vil få den omdelt.
  • Dagligvarekæden har tidligere valgt at gøre den trykte udgave af tilbudsavisen 11 % mindre.

Kilde: Lidl


LÆS OGSÅ: Discountkæde ramt af problemer efter tilbud på efterspurgt vare

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD