Lidl finder hestekød i bolognese-ret
Du kan stadig ikke være sikker på, om det er hest eller ko, du finder i kølediskenes færdigretter. Nu har Lidl fundet spor af hestekød i retten "Combino".
Du bliver ikke syg af det. Men det er hest, du spiser. Det er meldingen fra flere supermarkeder i Europa, der bokser med hemmeligt hestekød i færdigretter, der burde have indeholdt oksekød.
Som en reaktion på den internationale hestekødsskandale har Lidl sat sine egne undersøgelser i gang. Og ved undersøgelsen af Combino Penne Bolognese fra producenten Copack, har discountkæden nu fundet spor af hestekød.
Det skriver Lidl som kundeinformation på sin hjemmeside.
Fortsætter undersøgelserne
- Lidl har opmærksomt fulgt udviklingen af forkert deklarerede oksekødsprodukter og har i den forbindelse allerede i sidste uge selv igangsat indledende analyser. Et foreløbigt analyseresultat har gjort, at Lidl har valgt at trække ovenstående produkt ud af salg, imens der foretages yderligere undersøgelser, skriver Lidl på sin hjemmeside.
Lidl understreger, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved produktet, men hvis man ikke er en fan af hest, kan produktet tilbageleveres i alle Lidl butikker, hvor købsprisen refunderes.
Dansk Supermarked havde lasagne med 100% hest
I sidste uge kom det frem, at Findus-lasagnen fra Comigel, som blev solgt af Dansk Supermarked-koncernen indeholdt 100 procent ulovligt hestekød.
I første omgang skiftede Dansk Supermarked bare underleverandør og fortsatte sin varebestilling fra Comigel, men nu har koncernen valgt helt at droppe Comigel.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked dropper hestekødsfirma
Skandale skaber efterspørgsel på hestekød
Som en lidt sjov effekt af hele hestekødsskandalen, oplever flere slagtere en fornyet efterspørgsel på hestekød.
- Normalt er der aldrig nogen, der kommer, men nu vil folk gerne smage det, sagde Jacob Bjerre, der er slagter i Friis Slagter på Frederiksberg, i sidste uge til Jyllands-Posten.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter