Lidl efterkommer kunders Facebook-ønske
Lidl har indført noget nyt i kædens supermarkeder efter ønske fra kunderne. Det har givet massiv respons på Facebook.
Det kan betale sig at lufte sin kritik på Facebook.
Det har Lidls kunder konstateret, efter discountkæden nu har besluttet at efterkomme deres ønske om at installere bagbånd på alle kædens kasseapparater.
Discountkæden har ellers efter tysk model kun haft meget lidt plads for enden af båndet, hvor varerne derfor har hobet sig op og skabt prop.
Tidligere på året spurgte discountkæden sine kunder på Facebook, hvad der kunne gøre deres hverdag lettere. Til det svarede en hel del, at de netop gerne ville have længere bagbånd på kasserne, så der er plads til at pakke varerne. Det ønske har Lidl nu efterkommet, og det er noget, der har begejstret kædens kunder på de sociale medier.
12.851 har i skrivende stund trykket ’synes godt om’ opdateringen ”BAGBÅND TIL ALLE! Vi har lyttet til jer og har besluttet, at der i den nærmeste fremtid bliver installeret lange bagbånd ved kasserne i ALLE vores butikker. Er det okay med jer?”
Den begejstring er kommet helt bag på kæden.
- Vi vidste godt at det var stort ønske fra vores kunder, men at det skulle blive vores hidtil bedste update, hvad angår likes og kommentarer, den havde vi ikke set komme, siger kommunikationsansvarlig hos Lidl, Rikke Brandes, til detailfolk.dk
Danskerne kan ikke handle på tysk manér
Hun fortæller, at kasserne er lavet efter den tyske model uden bagbånd, fordi man i Tyskland har lavet beregninger på, at det er den hurtigste måde at ekspedere folk på.
- Vi har konstateret, at dansker ikke er indstillet på at handle på den måde, siger hun og forklarer, at det kræver, at man kører sin vogn hen for enden af kassen og lægger varerne direkte herned for derefter at pakke dem ved et separat pakkebord, når man først har betalt.
Kæden opdagede hurtigt danskernes modvilje mod at handle på den måde, og derfor har alle butikker, der er åbnet efter 2008 haft bagbånd. Planen var, at de gamle kasser skulle udskiftes efterhånden som de blev slidt, men nu har man altså valgt at fremskynde den proces.
Lidl har været på det danske marked siden 2005 og har 90 butikker.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter