Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Lidl Danmark skifter pludselig topdirektør

Finn Tang ses yderst til venstre i et arkivfoto. Han er nu ikke længere administrerende direktør i Lidl Danmark
Foto: Lidl



Lidls historie:

Lidl blev grundlagt i 1930’erne i Ludwigshafen-Mundenheim af Josef Schwarz, hvis søn,
Dieter Schwarz, nu driver supermarkedskæden. Lidl startede som en frugt- og grøntforretning, men i 1973 udviklede forretningen sig til et decideret lavprissupermarked.

Dermed opstod behovet for et mundret navn til supermarkedet. Man forkastede hurtigt ’Schwarz Marked’ (Det Sorte Marked) som en mulighed, og i stedet købte Schwarz rettighederne til en lokal skolelærers efternavn – en herre ved navn hr. Lidl.

I Danmark åbner Lidl-butik nummer 100 den 7. april. Den første danske butik åbnede i 2005.

Thursday den 14 April 2016 kl. 07:45 af: Søren Duran Duus

Højst overraskende har den tyske Lidl-kæde i Danmark fået ny administrerende direktør med omgående virkning.

Lidl Danmark har med omgående virkning fået ny administrerende direktør.

Det sker, efter at Finn Tang er fratrådt.

- Jeg kan bekræfte, at jeg er fratrådt, oplyser Finn Tang, men derudover må han ikke udtale sig om forløbet, skriver dagbladet Børsen.

En rundsendt meddelelse onsdag til de ansatte, som Børsen er i besiddelse af, giver ingen forklaring på Finn Tangs bratte exit – officielt sker fratrædelsen efter gensidig aftale.

I en pressemeddelelse bekræfter Lidl, at tyske Dirk Fust overtager posten som administrerende direktør i Lidl Danmark. Fust kommer fra en stilling som salgsdirektør i Tyskland, hvor Lidl-kæden har mere end 3000 butikker.

Med helt fra starten

Den 7. april åbnede Lidl i Danmark sin butik nummer 100, efter at den første danske butik åbnede i 2005.

Finn Tang har været med hele vejen, og for nylig kunne Finn Tang oplyse, at discountkæden går efter at åbne yderligere 50-60 nye butikker inden for de kommende år, hvis kæden finder de rigtige beliggenheder og får byggetilladelser.

Men det bliver altså ikke med Finn Tang, som har været administrerende direktør i Lidl Danmark i 15 år, i spidsen.

I stedet tiltræder 37-årige Dirk Fust officielt som ny topdirektør for den danske afdeling den 2. maj, oplyser Lidl i en pressemeddelelse, hvori Lidl takker Finn Tang for hans store indsats i forbindelse med opstarten på det danske marked.

LÆS OGSÅ: Fremadstormende Lidl tjener penge og satser på butiksåbninger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD