Lego leverer stort milliardoverskud
Med stor fremgang på både top- og bundlinje overgik den danske klodsgigant udviklingen på det globale legetøjsmarked.
Der er god grund til at være tilfreds med det netop fremlagte årsregnskab for ledelsen i Lego.
Der bliver langet masser af Lego-klodser over disken rundt om i verden, og den danske gigant kan melde om en omsætningsfremgang på 13 procent til 28,6 milliarder kroner. Og også på bundlinjen er der stor fremgang at spore. Nettoresultatet steg med hele 15 procent til 7,1 milliarder kroner.
- Jeg er stolt over, at vi har leveret kreative legeoplevelser af høj kvalitet til millioner af børn over hele verden. Resultatet er særdeles tilfredsstillende, og det er vores kontinuerlige ambition at være de bedste til det, vi gør, siger Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør i Lego koncernen, i en pressemeddelelse.
Langt foran det globale legetøjsmarked
Lego oplyser, at alle koncernens markedsregioner har oplevet en tocifret salgsvækst, mens det traditionelle legetøjsmarked i de fleste lande oplevede lave encifrede vækstrater.
Blandt de mest solgte produktlinjer i 2014 var blandt andet Lego City, Lego Star Wars og Lego Friends, mens også de produkter, der blev lanceret i forbindelse med The Lego Movie, også i høj grad bidrog til den store omsætningsvækst.
I de kommende år forventes en fortsat lav encifret vækst på det globale legetøjsmarked.
- På grund af vores fortsatte fokus på innovation og ønske om global vækst, forventer vi at vokse moderat foran markedet, samtidig med at vi forpligter os til en fortsat målsætning om at levere de bedst mulige legeoplevelser til børn i hele verden, siger John Goodwin, der er Executive Vice President og Chief Financial Officer i Lego.
Ud over at producere de verdenskendte klodser har LEGO også selv konceptbutikker i otte lande.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter