Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lego-ansatte lider under succes

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 21 October 2014 kl. 08:25 af: Newspaq

Nu begynder de ansatte at mærke konsekvenserne af den danske legetøjsgigants succes.

Lego har i en årrække redet på en tsunami af succes, og øverst på bølgen har Lego-chefen Jørgen Vig Knudstorp surfet i en konstant rygvind af ros, anerkendelse og beundring for sin redning af legetøjskoncernen.

Men nu begynder medarbejderne at lide under presset for mere vækst og højere profit, og de siger, at Lego-ånden er ved at forsvinde, skriver Jyllands-Posten.

- Stress er blevet et stigende problem, som har været oppe at vende i vores samarbejdsudvalg. Årsagen skal nok findes i den work-lifebalance (arbejde-fritid-balance, red.), som er begyndt at hælde til den forkerte side, siger fællestillidsmand Berit Flindt Pedersen.

Vil ikke anbefale Lego som arbejdsplads

Problemet er dokumenteret i de løbende Pulse-målinger, hvor de ansatte blandt andet bliver spurgt, om de ville anbefale andre at arbejde for Lego.

Den har traditionelt været høj for Lego, men er faldet i de seneste år.

- Det er helt rigtigt, at det knirker lidt i skroget, siger direktør Jørgen Vig Knudstorp, men understreger, at de ansatte må indstille sig på et større pres.

Jyllands-Posten har talt med nuværende og tidligere ansatte i Lego, som oplever en betydeligt mere stresset hverdag og konstante præstations-målinger, som presser dem.

Situationen er alvorlig nok til, at problemet ligger på Jørgen Vig Knudstorps bord.

- Medarbejderne giver udtryk for, at de føler, jeg ikke er tilfreds og hele tiden presser på. Hvor er anerkendelsen, spørger de.

- Men det er fordi, jeg er konstant bekymret for, hvad der kan gå galt, bange for at vi bliver overhalet. Udfordringen bliver kun større, når man er blevet så stor som Lego, siger han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Lego dropper omstridt Shell samarbejde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD