Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lego fremlægger nyt rekordregnskab

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 5 September 2013 kl. 11:34 af: Freja Thorbech

Salget af klodser går strygende for danske Lego, og virksomheden kan endnu en gang fremlægge et regnskab, der slår tidligere rekorder.

10,6 milliarder kroner.

Det er, hvad Lego omsatte for i første halvår af 2013. Dermed runder den danske legetøjsgigant for første gang en omsætning på 10 milliarder kroner i årets første seks måneder. I samme periode sidste år omsatte Lego for 9,1 milliarder kroner.

Det øgede salg skyldes blandt andet de mange Lego-pakker under juletræet sidste år. Det store julesalg tømte Lego-hylderne rundt om i butikkerne, som måtte købe ekstra ind fra årets start.

Det samlede resultatet før skat endte på 3,2 milliarder kroner mod 2,9 milliarder i samme periode året før.

- Det er et meget tilfredsstillende resultat set i lyset af udviklingen på det globale legetøjsmarked, der har fået en langsom start på året i de største og mest modne markeder i Nordamerika, Europa og Japan. På trods af de vanskelige markedsforhold indikerer vores data, at forbrugersalget af Lego produkter i første halvår 2013 steg med 9 procent globalt i forhold til samme periode sidste år, siger Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør for Lego Koncernen, i en pressemeddelelse.

Øger markedsandel

Det er især på det asiatiske marked, at forbrugerne er flittige til at hive Legos produkter ned fra hylderne.

- Vi er meget tilfredse med den vækst, vi ser i Asien, da det understøtter vores langsigtede ambitioner om at gøre regionen til en større bidragsyder til vores samlede salg, siger John Goodwin, Chief Financial Officer i Lego Koncernen i en udtalelse.

Lego haler samtidig ind på konkurrenterne. Således øgede den danske familievirksomhed sin globale markedsandel til cirka 8,8 procent. Ved udgangen af 2012 var den på 8,6 procent.

LÆS OGSÅ: Lego slår alle konkurrenter af banen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD