Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Legetøjsgigant omorganiserer og fyrer

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 15 May 2014 kl. 09:46 af: Freja Thorbech

Som et led i en større omorganisering siger den danske legetøjsgigant TOP-TOY nu farvel til 35 medarbejdere.

I forsøget på at forbedre sin konkurrenceevne vælger danske TOP-TOY, der blandt andet står bag kæderne BR og TOYS'R'US, nu at ændre i sin organisation.

Det betyder, at selskabet siger farvel til 35 medarbejdere på kontorerne i Tune, Brabrand og Hong Kong. Det sker for at gøre sig klar til en ny virkelighed på legetøjsmarkedet, lyder det i en pressemeddelelse fra det danske selskab.

Virksomheden, der sidste år kunne fejre sit 50-års jubilæum, skriver i meddelelsen, at man i den seneste tid har set et fald på det klassiske legetøjsmarked.

LÆS OGSÅ: Succesrig 50-års jubilar i fortsat god form

- Den organisatoriske ændring skal forenkle vores organisation ved at reducere kompleksiteten og forbedre de interne processer for at sikre, at vi er konkurrencedygtige på vores markeder og forberedt på ny vækst, lyder det blandt andet fra TOP-TOY, der stiler mod et strategisk mål, der lyder på profitabel vækst på det europæiske marked i 2016.

Ingen konsekvenser for detailansatte

Ændringerne vil ikke have konsekvenser for de ansatte i butikkerne, ligesom selskabet vil fortsætte med at åbne både nye BR- og TOYS'R'US-butikker, når mulighederne byder sig. Samtidig vil man også fortsætte med at lukke urentable butikker, som man hidtil har gjort, lyder det fra TOP-TOY.

Selskabet har omkring 2.300 fuldtidsansatte.

LÆS OGSÅ: Legekæde fremlægger skuffende regnskab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD