Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Legekæde fremlægger skuffende regnskab

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 9 October 2013 kl. 09:00 af: Freja Thorbech

En faldende efterspørgsel på legetøj koster for legetøjsselskabet Top-Toy, der bl.a. står bag Fætter BR-kæden.

Det netop fremlagte årsregnskab for regnskabsåret 2012/13 vækker ikke ligefrem jubel på ledelsesgangen hos selskabet Top-Toy, der blandt andet står bag kæderne BR og Toy"R"Us i de nordiske lande.

Årets resultat efter skat blev tæt på halveret fra 105,7 millioner kroner sidste år til 56,8 millioner kroner i år. Omsætningen ligger nogenlunde stabilt på 4,1 milliarder i år mod 4 milliarder sidste år.

- Vi havde forventet større vækst og et bedre resultat for finansåret 2012/2013 og er derfor ikke tilfredse med udviklingen. Efterspørgslen efter legetøj har været svag, og markedet er udfordret, så set i det lys fremstår vores resultat mere acceptabelt, siger Joint Group Managing Director Peter Gjørup i en pressemeddelelse.

Onlinesalget steg

Udover den faldende efterspørgsel på legetøj blev det finansielle resultat også påvirket af en kommende sammenlægning af virksomhedens distributionscentre i Greve og Brabrand. Sammenlægningen sker for bedre at kunne servicere engroskunder og butikker, men betyder samtidig, at Top-Toy har afsat 56,3 millioner kroner til nedskrivning af varelager, revurdering af goodwill og omkostninger til fastholdelse og uddannelse af de berørte medarbejdere.

Virksomheden kan i stedet glæde sig over, at onlinesalget steg. I løbet af regnskabsåret præsenterede man Toys”R”Us-webshops i Danmark, Norge, Sverige og Finland. De skal sammen med de eksisterende Fætter BR-webshops bidrage til en fremtidig vækst i onlinesalget, skriver virksomheden i pressemeddelelsen.

Top-Toy er den største forhandler af legetøj i Nordeuropa og har to butikskæder, Fætter BR i Nordeuropa og Toys”R”Us som licensaftale i de nordiske lande. Derudover har Top-Toy engrosforretningen Norstar, som opererer i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

LÆS OGSÅ: Succesrig 50-års jubilar i fortsat god form



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD