Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kvickly går helt nye veje med modesatsning

Man vil opleve en markant anderledes markedsføring end ellers af Kvicklys to nye modemærker Jackpot og Cottonfield, slår kædedirektør Anne-Marie Navarro fast.
Foto: Kvickly



Friday den 24 January 2014 kl. 09:15 af: Freja Thorbech

Kvickly satser på markant anderledes markedsføring og vareeksponering med Jackpot og Cottonfield, fortæller kædedirektør Anne-Marie Navarro.

Når de to modemærker Jackpot og Cottonfield på søndag rykker ind i Kvickly-varehuse landet over, vil man opleve en helt ny tilgang til det at sælge tøj i supermarkedet.

Det fortæller, (konst.) kædedirektør i Kvickly Anne-Marie Navarro til detailfolk.dk.

- Det er helt unikt, at Coop har overtaget de to mærker på den måde, siger hun.

Designerne fra de tidligere ejere i IC Companys er rykket med over i Coop-regi for at bevare mærkernes særlige udtryk og historie.

En ting vil dog være markant anderledes. Prisen. Kvickly har nemlig skåret fordyrende mellemled væk og gjort tøjet billigere for supermarkedernes kunder.

LÆS OGSÅ: Kvickly vil sælge nye modemærker med stor rabat

Det ændrer dog ifølge Anne-Marie Navarro ikke ved, at det er unikt, at modetøj, som tidligere er blevet solgt fra stormagasiner og butikker på dyre handelsstrøg, nu kommer ind i supermarkedet.

- Selvom priserne er lave, er det en bedre kvalitet end det normale basis tøj, man normalt ser i supermarkeder, siger hun.

Hun tror ikke, at kunderne vil være i tvivl om, at Jackpot og Cottonfield er noget andet, end de har været vant til.

- Afdelingerne med de to nye mærker kommer til at fremstå som shop-in-shops med deres helt eget udtryk. Det skulle gerne give et udtryk af at være noget andet, siger Anne-Marie Navarro.

Har klædt medarbejderne godt på

Det har også betydet, at medarbejderne i Kvicklys tekstilafdelinger landet over har skulle klædes på til den nye opgave.

- I sidste uge havde vi et stort salgsmøde med over 100 mennesker fra vores tekstilafdelinger. Her fik de set varerne, hørt historien om mærkerne og lærte hvilke detaljer de er kendt for, siger Anne-Marie Navarro.

På mødet lærte medarbejderne også, hvordan man kan præsentere tøjet anderledes, end man normalt gør i supermarkederne, hvor der skal klemmes mange varer ind på lidt plads.

- Vi vil prøve at give mere plads til varerne ligesom i specialhandlen. Medarbejderne hørte på mødet, hvordan de kan fremhæve de nye varer, arbejde med et bord i midten af området og arbejde med giner, forklarer Anne-Marie Navarro. Der dog understreger, at det afhænger lidt af størrelsen på de enkelte varehuse, hvor meget plads man kan give til tøjet.

Ny måde at markedsføre sig på

Også i markedsføringen vil Kvickly gå helt nye veje med de to mærker.

- Vi laver en særskilt markedsføring, da de to mærker skal håndteres anderledes, siger kædedirektøren til detailfolk.dk.

Hun fortæller, at det blandt andet indebærer annoncer i medier, hvor man normalt ikke ser Kvickly optræde. Det gælder blandt andet Euroman og diverse dameblade.

- Også billederne i annoncerne vil være anderledes. De har deres eget særlige, nordiske udtryk, forklarer Anne-Marie Navarro.

Kvickly har kigget på de tidligere målgrupper for de to mærker. For Jackpot har man fastholdt den oprindelige målgruppe. Her henvender man sig til kvinder mellem 35-55. Anderledes er det med Cottonfield. Det vil i Kvickly-regi henvende sig til mænd mellem 30-50, mens den oprindelige målgruppe, da mærket stadig var ejet af IC Companys, var lidt yngre.

Selvom det er Coop, der har købt de to mærker, vil de i første omgang blive solgt eksklusivt til Kvicklys kunder, slår kædedirektøren fast.

LÆS OGSÅ: Kvickly køber to kendte modemærker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD