Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Kunder i massevis sender Matas på ret kurs





Wednesday den 22 August 2018 kl. 09:20 af: Kristian Holgersen

Matas oplever en markant stigning af kunder. Det gør godt i kvartalsregnskabet, hvor gamle direktører trækker lidt ned.

At kalde det en dyb krise er måske at overdrive, men i en længere periode har mørke skyer lidt efter lidt trukket sig sammen over Matas.

Senest modtog den stort anlagte investeringsplan “Et fornyet Matas” drøje hug af aktionærerne, som gerne så endnu større forandringer. 

Men nu er der godt nyt fra regnskabsfronten. I årets første kvartal går omsætningen nemlig frem til 843,8 millioner kroner. En stigning på 1,6 procent i forhold til samme periode sidste år - og nok til at aftvinge en positiv kommentar fra topchefen.

- Året er startet godt med flere kunder og vækst i salget. Samlet set betjente vi 120.000 kunder flere end samme kvartal sidste år, siger Gregers Wedell-Wedellsborg i en regnskabskommentar. Han har været administrerende direktør i Matas siden november 2017.

- Væksten er først og fremmest drevet af den oprustning på matas.dk, vi igangsatte i starten af året, fortsætter han.

Den underliggende omsætningsvækst var 1,1 procent like for like.

Gamle direktører trækker ned

Som en del af investeringsplanen “Et fornyet Matas” satte Gregers Wedell-Wedellsborg tidligere på sommeren et helt nyt direktørhold. Se en oversigt over de nye ansigter her.

Forandringerne ender dog med at kappe toppen af overskuddet, som går lidt over tre millioner kroner tilbage og lander på 70,8 millioner efter skat.

- På grund af ekstraordinære fratrædelsesomkostninger i forbindelse med omstrukturering af ledelsen, blev periodens resultat efter skat en smule lavere end samme kvartal sidste år, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Satsning på nettet virker

Oprustningen på netbutikken, som topchefen nævner, er sat i system med vækstplanen Matas 4D. Det skal gøre handlen online hurtigere og nemmere.

Blandt de nye tiltag er levering samme dag i Storkøbenhavn, mens resten af landet må nøjes med at modtage sine varer næste dag.

Det har været med til at styrke nethandlen med 50 procent i årets første kvartal. Mere end halvdelen af alle ordrer blev afhentet i kædens fysiske butikker, fremgår det af regnskabet.

LÆS OGSÅ: Matas taber halvdelen af værdien



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD