Krisen fortsætter: Voldsom nedjustering ryster B&O
FAKTA
Nedjustering for regnskabsåret 2019/20 hos Bang & Olufsen
- Omsætning: 13 % til 18 % lavere end sidste år (tidligere encifret vækst)
- EBIT margin: minus 4 % til minus 9 % justeret for ekstraordinære poster (tidligere højere end i 2018/19)
- Frie pengestrømme: Negativt DKK 100 - 150 millioner (tidligere positive pengestrømme)
Kilde: Bang & Olufsen
Den fjerde nedjustering på stribe og et styrtdykkende salg forværrer krisen i Bang & Olufsen. Katastrofalt, mener ekspert.
Så er den gal igen. Bang & Olufsen ser sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til hele regnskabsåret.
Nu tales der om, at omsætningen bliver 13-18 procent lavere end sidste år - oprindeligt sigtede virksomheden fra Struer efter en encifret vækst.
Nedjusteringen er den fjerde på kort tid og bliver meldt ud i forbindelse med offentliggørelsen af foreløbige nøgletal for årets andet kvartal, hvor omsætningen dykker med 31 procent i forhold til samme periode året før.
Topchefen fastholder den strategiske retning, men lægger op til en “fundamental ændring” af indsatsen på området for salgs- og marketing.
- Derfor gennemførte jeg også allerede i november en organisationsændring for at styrke det globale salgsfokus og har igangsat flere initiativer på salgs- og marketingområdet, som skal bidrage til at vende udviklingen i andet halvår, siger Kristian Teär i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i B&O.
Ikke kun slemt
Nyheden får hårde ord med på vejen fra Per Hansen, der er investeringsøkonomon i Nordnet. Han kalder udviklingen for “katastrofal.”
- Ved de tidligere tre nedjusteringer er aktien faldet med mere end 25 procent. Der er ikke meget, som tyder på, at det ikke mindst vil være den samme reaktion, som rammer investorerne, når virkeligheden melder sig ved børsens åbning, siger han til Berlingske.
- Fire nedjusteringer på stribe er ikke kun slemt, men reelt katastrofalt, fortsætter Per Hansen.
Onsdag morgen var B&O-aktien faldet med 20 procent få minutter efter fondsbørsens åbning, skriver avisen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter