Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Presset modekoncern: Svage butikker trækker ned over hele linjen

Foto: detailfolk.dk



NØGLETAL: IC GROUP

Delårsrapport for første kvartal af regnskabsåret 2018/19

1. juli - 30. september 2018.

Nettomsætning
379 mio. kroner (1. kvartal 2017/18: 464 mio.)

Bruttoresultat
205 mio. kroner (287)

Resultat af primær drift (EBIT)
8 mio. kroner (69)

Periodens resultat
6 mio. kroner (113)

Periodens resultat af ophørte aktiviteter
0 mio. kroner (54)

Omsætning i de enkelte brands:
- Tiger of Sweden: 226 mio. kroner (vækst:-11,5%)

- By Malene Birger: 81 mio. (-14,0%)

- Saint Tropez: 51 mio. (-31,7%)

- Designers Remix 21 mio. (-19,2%)

Kilde: IC Group

Tuesday den 6 November 2018 kl. 09:36 af: Kristian Holgersen

Der er planer om at lukke butikker hos dansk modekoncern, hvor alle mærker igen oplever et fald i omsætningen.

Hele rækken af kendte tøjmærker hos IC Group må efterhånden have røde kinder. I det seneste delårsregnskab får de i hvert fald en lussing mere fra kunderne.

Den danske modekoncern har fra 1. juli til 30. september opnået en samlet nettoomsætning 379 millioner kroner - en tilbagegang på 18,3 procent i forhold til samme periode sidste år.

Periodens samlede resultatet gik fra 113 millioner kroner til bare seks millioner. Tallet er dog påvirket af sidste års salg af Peak Performance.

Ifølge IC Group er udviklingen drevet af både engros- og retailkanalen. Men en “svag performance” i alle koncernens fysiske butikker bliver især fremhævet.

Hos en af koncernens fire store brands - Saint Tropez - kommer det til at betyde flere lukninger. Allerede sidste år meldte direktøren ud, at en håndfuld butikker var sløjfet, fordi deres placeringer ikke længere var attraktive.

Tilbagegang over hele linjen

Efter salget af Peak Performance har IC Group fire store tøjmærker. I det seneste årsregnskab gik de alle tilbage, og den tendens fortsætter.

Værst ser det ud for Saint Tropez, hvor omsætningen går 31,7 procent tilbage, mens koncernens klart største mærke - Tiger of Sweden - også får et hak i tuden med et minus på 11,5 procent.

Men samtidig bliver der meldt om gode takter.

- Eksekveringen af Tiger of Swedens strategiplan fortsætter med fuldt fokus, hvor de første positive tegn ses ved, at indsalget på de kommende kollektioner viser vækst i forhold til sidste år, skriver koncernen i regnskabet.

Fastholder forventninger

Hos IC Group vælger man at holde fast i forventningerne til hele regnskabsåret. Der er tale om en flad udvikling for omsætningen og en EBIT-marginen i niveauet 0-1 procent.

- Forventningerne beror på den indsigt, som vi har på nuværende tidspunkt i pre-order salget for resten af regnskabsåret samt de initiativer, der er planlagt og igangsat for at forbedre omsætningsudviklingen, skriver ledelsen i delårsrapporten. 

LÆS OGSÅ: Alle brands går tilbage hos dansk modekoncern



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD