Køkkengigant vil børsnoteres i Danmark
TCM Group der står bag en række kendte køkkenbrands, vil nu børsnoteres på Nasdaq i København.
Skandinaviens tredjestørste køkkenproducent, der blandt andet står bag Svane Køkkenet, Nettoline, Kitchn og Tvis-køkkener, har nu taget første skridt på vejen mod at blive et børsnoteret selskab. Det skriver TCM Group i en fondsbørmeddelelse.
Skal sikre fremtidig vækst
TCM Group har de senere år vist stærk vækst, både organisk og ved opkøb, og børsnoteringen skal ifølge selskabet, skabe grobund for yderligere vækst.
- Den påtænkte børsnotering bliver en milepæl for TCM Group. Den vil skabe et stærkt udgangspunkt for
vores fremtidige vækst i Danmark og resten af Skandinavien ved at øge selskabets synlighed, styrke vores brands og give os bedre muligheder for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Vi glæder os meget til at invitere investorerne til at tage del i dette vigtige næste skridt i TCM Groups udvikling, siger bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae i en kommentar til børsnoteringen.
Dansk afsæt
Selskabet er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler målt på omsætning, og langt størstedelen af koncernens aktiviteter er koncentreret i Danmark. I sortimentet indgår skabe, bordplader, skydelåger, tilbehør og hårde hvidevarer, og produkterne fremstilles hovedsageligt internt med produktion i Danmark på i Tvis og Aulum i nærheden af Holstebro. Og det danske afsæt mener direktøren er en klar fordel.
- TCM Group har en meget stærk markedsposition, som bygger på vores fokus på innovation og på dansk designede og producerede køkkener af høj kvalitet til rimelige priser. Siden 2010 er vi vokset både organisk og ved opkøb. I den periode har vi forbedret vores lønsomhed væsentligt, og vi har klare planer for vores fortsatte vækst og en yderligere forbedring af lønsomheden, udtaler administrerende direktør Ole Lund Andersen.
Svane- og Tvis-køkkener sælges gennem 60 mono-brandbutikker i Danmark og Norge, og Nettoline-brandet sælges gennem uafhængige specialforretninger i Danmark og Norge og under kitchnbrandet i Sverige. Endvidere sælger TCM Group private label-køkkenmærker gennem flere end i alt 150 gør-det-selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge.
LÆS OGSÅ: Køkkenkæde indfører virtual reality i alle butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter