Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Købt brugt - her er returreglerne





Tuesday den 12 September 2017 kl. 10:56 af: Lise Møller Schilder

Se reglerne for returvarer, hvis du køber brugt på loppemarkeder, nettet eller andre steder.

Kan du lide at gå på loppemarked eller at købe brugt på nettet, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nedskrevet nogle retningslinjer, som det kan være godt at have i baghovedet. 

Loppemarked og festivaller

Som udgangspunkt ændrer forbrugerens rettigheder sig ikke, når de handler på en festival eller på et loppemarked.

Man har stadig krav på at få repareret eller byttet en vare med fejl. Men rettigheden gælder kun, hvis sælgeren er erhvervsdrivende, og ikke hvis der er tale om en privat person.

Derudover kan det være svært at opstøve sælgeren efter en festival eller et loppemarked, og det er derfor en god idé at tjekke varen grundigt før køb og samtidig bede om kontaktoplysninger på sælgeren.

Det er også vigtigt at få et bevis på, at handlen har fundet sted. Forbrugeren har derfor brug for at få en kvittering på købet.

Brugte varer på nettet, i butikken eller privat

Købeloven gælder som sagt for brugte varer, og forbrugeren har derfor altid to års reklamationsret, når forbrugeren køber en brugt vare i en butik eller hos en forhandler på nettet.

- Hvis der viser sig at være et eller andet galt med varen, kan det dog være svært at fastslå, om det er en mangel efter købeloven, eller om det skyldes almindeligt slid, som du måtte forvente, når du køber en brugt vare, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sælgeren har som udgangspunkt lov til at prøve at reparere en mangel ved en vare, der er solgt brugt. Når sælgeren skal reparere en brugt vare efter reglerne i købeloven, må han gerne bruge brugte reservedele.

Pengene tilbage

Til gengæld skal du ikke forvente, at du kan få omleveret din vare. Men du bør kunne få dine penge igen, hvis der er noget galt med varen.

- Når du køber en brugt vare, er der ingen anden vare, der er helt magen til. Det er derfor ikke muligt at omlevere. Hvis det ikke lykkes at reparere, eller det tager meget lang tid, kan sælgeren ikke forlange, at du vælger fx en anden brugt bil eller et andet brugt køleskab. I den situation må han tage varen retur, og du skal have dine penge tilbage, skriver styrelsen.

Køber man en brugt vare af en privat person, er det vigtigt at få den oprindelige kvittering eller garantibevis med, da reklamationsretten følger varen.

Køber man eksempelvis en brugt vare, der er under to år gammel af en privatperson, er der stadig reklamationsret på den, hvis den oprindeligt er solgt af en erhvervsdrivende i Danmark til en forbruger.

LÆS OGSÅ: Så mange danskere returnerer brugt tøj til butikken



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD