Købmand klar til at bryde video-lov: Vil fange tyve
Afstemning
Efter to røverier overvejer købmand at frigive overvågning fra butikken, selvom det er ulovligt. - Må overveje at tage straffen, siger han.
På det seneste har der været flere sager, hvor danskere er kommet i klemme, efter de ulovligt har frigivet overvågningsbilleder på de sociale medier af forskellige gerningsmænd uden politiets tilladelse.
Og forbuddet ser vitterlig ud til at sætte butiksejerne i et dilemma. For skal man begynde at handle på egen hånd, hvis politiet ikke frigiver optagelserne?
På et halv år har Min Købmand i Stenderup været udsat for to røverier. I begge tilfælde ligger indehaveren, Brian Duedal, inde med videoovervågning, som kan være med til at opklare forbrydelsen. Men politiet har ikke frigivet dem med det samme, skriver TV Syd.
- Hvis det kan være med til, at jeg skåner mine unge mennesker for at få sådan en oplevelse i fremtiden, så må jeg overveje, om jeg må tage straffen og offentliggøre dem alligevel, siger Brian Duedal til TV Syd.
Efter tv-stationen talte med Brian Duedal, har politiet dog endelig offentliggjort videoen af det første røveri - et halvt år efter, det fandt sted. Det har givet en række nye tip fra befolkningen, melder Jydske Vestkysten.
På optagelsen har gerningsmanden en grov fremtoning og truer den ansatte med et skydevåben, men han er stadig ikke fundet.
Butiksejer fik bøde
I januar kom det frem, at en butiksejer i Silkeborg fik hjælp fra det lokale handelsliv til at betale en bøde på 3.500 kroner for ulovlig deling af overvågningsbilleder.
Efter en tyv havde stjålet en dyr jakke, lagde butiksindehaveren Henrik Thomsen billeder ud på Facebook af gerningsøjeblikket. Det førte til, at en 23-årig kvinde blev sigtet i sagen.
Hun valgte dog at sende en politianmeldelse tilbage den anden vej, fordi hun var blevet udstillet på de sociale medier, skrev SilkeborgNyt tidligere på året.
- Politikerne bør kigge på det – hvorfor straffe en person for noget, man forsøger at beskytte, altså i det her tilfælde deres forretning, sagde Martin Jensen fra butikken Click, som støttede Henrik Thomsen, til TV2.
Dansk Folkeparti har nu fremlagt et lovforslag, som skal gøre det nemmere at frigive overvågningsbilleder.
LÆS OGSÅ: Indsamling betaler speciel bøde for butiksejer
Læs hele artiklen på TV SydFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter