Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Indsamling betaler speciel bøde for butiksejer

Foto: detailfolk.dk



Friday den 6 January 2017 kl. 10:50 - Kilde: tv2.dk

En butiksindehaver fik en bøde for at lægge billeder ud på nettet fra et tyveri. Nu har det lokale forretningsliv samlet pengene ind.

Tilbage i oktober var en tyv på spil og stjal en dyr jakke til omkring 6000 kroner hos tøjbutikken Laura Thomsen i Silkeborg. Det blev startskuddet til en større sag, som endte med at give butiksindehaveren en bøde på 3500 kroner, hvilket flere medier kunne berette om. 

Efter tyveriet valgte butiksindehaveren, Henrik Thomsen, at lægge billeder ud på Facebook af gerningsmanden, og det førte til, at en 23-årig kvinde blev sigtet i sagen. Hun valgte dog at sende en politianmeldelse tilbage den anden vej, fordi hun var blevet udstillet på de sociale medier. Det skriver SilkeborgNyt.

På den måde endte Henrik Thomsen med bøde på 3.500 kroner for ulovlig deling af overvågningsbilleder. Men nu får han hjælp til at betale pengene fra en indsamling blandt 20 butiksindehavere i lokalområdet, som ikke kan se rimeligheden i sagen, skriver tv2.dk.

- Politikerne bør kigge på det – hvorfor straffe en person for noget, man forsøger at beskytte, altså i det her tilfælde deres forretning, siger Martin Jensen fra butikken Click, som er en af indsamlerne, til tv2.dk.

Vil gøre det igen

Trods den noget usædvanlige sag, så fortryder Henrik Thomsen ikke, at han lagde billederne på nettet, har han forklaret til Jyllands-Posten.

- Når min kone og jeg bruger mange timer hver uge på at arbejde, give en god service og få tingene til at hænge sammen, så strider det stik imod mine principper, når man kvitterer med at stjæle en jakke, og jeg føler mig forurettet, sagde han til avisen sidste år.

Opslaget med billedrene fra tyveriet fik 73.000 visninger og næsten 600 delinger, inden Henrik Thomsen kunne fortælle sine følgere på Facebook, at tyven var blevet identificeret.

- Hurra for Facebook, og alle jer. Det handlede ikke om jakken, men om min og mit Danmark´s principper og retsikkerhed, og ikke mindst retfærdighed. Ville jeg gøre det igen ? Ja , det ville jeg. !, skrev han i sit opslag.

LÆS OGSÅ: Supermarkeder går nye veje i kampen mod tyveri

Læs hele artiklen på tv2.dk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD