Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

JYSK samler ind til filippinske børn

Foto: Jysk



Tuesday den 3 December 2013 kl. 10:28 af: Freja Thorbech

Kunderne i de nordiske JYSK-butikker kan nu donere penge til hjælpearbejdet på Filippinerne.

De mange millioner børn, der lider efter en voldsom tyfon for nyligt ramte Filippinerne, får nu en hjælpende hånd fra JYSK og kædens kunder.

Dynegiganten samler nemlig i samarbejde med Red Barnet i fire nordiske lande ind til de 3,9 millioner børn, der er fanget i tyfonens kaos.

Samtlige JYSK-butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland har modtaget en række kuponer med stregkoder, som er placeret ved kassen. Her kan kunderne scanne koden og dermed støtte børnene i Filippinerne med 25 kroner. 

Stort butiksnetværk er guld værd

Det er en stor fordel, at en kæde med så mange butikker som JYSK hjælper til med indsamlingen, mener man hos Red Barnet.

- Samarbejdet med JYSK hjælper på flere måder. Først og fremmest håber vi naturligvis, at vi får samlet en masse penge ind. Men samtidig betyder det store netværk af butikker, at vi kommer meget bredt ud med vores budskab og appel. Det er guld værd, siger kommunikationschef, Claes Amundsen, i en udtalelse.

Pengene fra indsamlingen skal først og fremmest gå til at dække børnenes basale behov, såsom mad, rent drikkevand og husly. Men indsamlingen vil også bidrage til, at børnene får hjælp til at bearbejde de mange forfærdelige oplevelser. 

JYSK er ikke den eneste detailkæde, der har taget initiativ til indsamlinger til nødlidende rundt om i verden. Tidligere har blandt andre IKEA, H&M og Dansk Supermarked haft lignende indsamlinger.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked samler ind til Syrien



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD