Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jysk lancerer nordisk kollektion i 18 lande

Billedet er fra Jysks Instagramsprofil.




Monday den 17 October 2016 kl. 08:37 af: Lise Møller Schilder

I stedet for at producere varer, der passer til ét land, har Jysk valgt den modsatte strategi og sælger nu de samme produkter i 18 lande.

Kunder i Østeuropa, der ønsker at købe de samme møbler, som Jysk sælger i de skandinaviske lande, får nu nem adgang til netop dette. Det skyldes, at Jysk lancerer et globalt sortiment på nettet, som skal sælges i 18 lande. Det skriver Jysk i en pressemeddelelse.

Sortimentet går under navnet Jysk Favourites og skal imødekomme den store efterspørgsel på skandinavisk design, som Jysk har oplevet de seneste år - især fra østeuropæiske lande.

- Jysk Favourites er startskuddet til en ny, global tankegang, når det gælder vores sortiment. Der vil fortsat være regionale forskelle på, hvilke varer kunderne kan finde i butikkerne. Det nye er, at vi nu udbreder det skandinaviske design til endnu flere kunder online via tablets i butikkerne og i Jysks webshop, udtaler Peter Andsager, Executive Vice President, Purchasing, i JYSK i pressemeddelelsen.

Flytter varer til polsk lager


Den nye strategi betyder også, at 150 varer skifter hjemsted fra Jysks distributionscenter i Uldum i Danmark. De distribueres i stedet fra distributionscentret i Radomsko i Polen. 

- Det gør det fysisk muligt at levere de nye varer på tværs af endnu flere landegrænser, skriver Jysk i pressemeddelelsen.

Globale designtrends

Helt generelt er Jysk begyndt at tænke mere globalt i sin designstrategi, og det betyder, at flere varer skal kunne sælges på flere markeder.

- Vi er for alvor begyndt at bruge trends inden for boligindretning som rettesnore, når vi indkøber nye varer i Jysk. Det giver en god sammenhæng mellem produkterne og gør det lettere for kunderne at sammensætte dem i deres hjem, siger Katrine Kruuse, der er Range & Design Manager i Jysk.

- Og så har vi en klar fordel i vores rødder, for det skandinaviske er virkelig in i store dele af verden. Når vi så giver det skandinaviske et globalt twist, har vi opskriften på succes, uddyber hun.

De 18 lande, som får mulighed for at købe det globale sortiment er: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Holland, Slovakiet, Storbritannien, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Ukraine, Bulgarien, Rumænien og Grækenland.

Jysk Group er i dag til stedet i 44 lande med samlet set 2400 butikker.

LÆS OGSÅ: Sådan har Jysk fordoblet sit salg på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD