Iværksættersucces: Utraditionelt koncept førte til investormillioner og 60 ansatte
Artiklen er fortsat fra forrige side
- Ekspansionen skal ske på den rigtige måde. Det er relativt nemt at lave en hjemmeside med et andet sprog og så hyre en kvinde eller to, der kan sproget, men det er ikke den måde, vi vil ud i nye lande på. Det er vigtigt for os, at vi forstår landet. Alt skal skræddersys til kulturen. Danske og svenske mænd er forskellige i den måde de går klædt på, og det samme er hollandske og belgiske mænd, selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, forklarer Kasper Brandi.
The Cloakroom regner med at kunne rejse mellem 30 og 60 millioner kroner i en ny investeringsrunde. Pengene skal ligesom de forrige investeres i vækst, og The Cloakroom tjener derfor ikke penge endnu.
De enkelte kasser, som sendes af sted til kunderne, giver dog overskud, understreger Kasper Brandi. I stedet er det it-systemer og lanceringen på nye markeder, man bruger pengene på.
Mænd er mere loyale
The Cloakroom har valgt at fokusere på mænd. Det bunder først og fremmest i deres store loyalitet.
- Mænd er afsindig gode til at være loyale. Min frisør er stadig dansk, selvom jeg til daglig bor i Holland. Jeg ved heller ikke, hvad salonen hedder. Det er bare Henriette, der klipper mig. Jeg havde også min gamle Nokia-telefon alt for længe, fordi den virkede godt. Mænd er bare mere loyale - også over for brands, forklarer Kasper Brandi.
Anne Kragh-Mortensen supplerer:
- Jeg tror også, at mænd er nemmere at gøre loyale end kvinder. Hvis en personlig shopper skriver tillykke med fødselsdagen til ham på Facebook, så bliver han glad.
Og netop Facebook er noget af det, som The Cloakroom gør sig meget i. De personlige shoppere har hver deres professionelle Facebook-profil, hvor størstedelen af kommunikationen med kunderne foregår.
Det har blandt andet betydet, at man fra ledelsens side har måttet afgive kontrollen med, hvad der bliver kommunikeret ud.
- Den største hovedpine er, at man virkelig skal give slip. Man kan godt ligge søvnløs om natten, fordi man ved, at der kommer til at være stavefejl og for mange smileys, men det er en del af at give slip. Jeg tror virkelig på, at man som virksomhed og ejer skal kunne slippe kontrollen og stole på, at ens medarbejdere bruger deres sunde fornuft, siger Kasper Brandi.
Kommunikationen med kunderne foregår i høj grad via de sociale medier.
- Vi er nødt til at følge med udviklingen. I dagens Danmark tjekker alle deres Facebook-beskeder med det samme, når de popper op på telefonskærmen. Det går ikke lige så hurtigt med e-mails, forklarer Anne Kragh-Mortensen.
Hverken eksternt eller internt bruger The Cloakroom derfor e-mails som primær kommunikationskanal.
- For mig er det bare en gammeldags måde at kommunikere på, siger Kasper Brandi og fortæller, at man internt har et chatprogram, hvor det meste af kommunikationen foregår.
Kigger på fyre og bruger deres penge
The Cloakroom har i dag 40 personlige shoppere ansat på de fire markeder.
De er allesammen kvinder og hyres hovedsageligt på baggrund af deres personlighed. De skal kunne lide at kommunikere og være behagelige at tale med i telefonen. Og så skal de vide noget om mode. De har i gennemsnit fem kunder om dagen, som de sammensætter tøj til, og hver personlig shopper omsætter for mellem 100 og 200.000 kroner om måneden.
Hos The Cloakroom satser man samtidig på at fastholde pigerne i længere tid, da de opbygger en meget tæt relation til kunderne, der er med til at opbygge loyalitet og dermed i sidste ende øge omsætningen. Derfor er man meget fleksible omkring eksempelvis arbejdstider. Blandt andet viser et kig i statistikkerne, at en tredjedel af de personlige shoppere arbejder i weekenden. Og mange af dem er glade for jobbet.
- Der er en mentalitet hos pigerne omkring, at det er det fedeste job at kigge på fyre dagen lang og bruge deres penge, siger Anne Kragh-Mortensen og griner.
The Cloakroom har i alt 60 ansatte og er til stede i fire lande. Virksomheden samarbejder med 44 forskellige brands og har et varelager med 30.000 varer.
LÆS OGSÅ: 18-årig iværksætter: Fra børneopsparing til egen butik
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter