Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Imerco i vækstrekord afslører ekspansionsplaner

Foto: detailfolk.dk



Om Imerco:

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 150 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr.

Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde.

I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’.

Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Kilde: Imerco

Wednesday den 2 March 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

150 butikker i Danmark er ikke nok for landets største isenkræmmer-kæde, der også overvejer at åbne fysiske butikker i udlandet.

Der er god grund til smil og stolthed hos landets største isenkræmmer-kæde, Imerco A/S, som netop har offentliggjort sit hidtil bedste årsresultat.

Således viser årsregnskabet for 2015 en vækst på 23 procent i driftsindtjeningen til 83 millioner kroner. Samtidig steg nettoomsætningen til 1.094 millioner kroner, hvilket er en vækst på 62 millioner kroner sammenlignet med kalenderåret 2014, mens den organiske vækst landede på 5 procent i 2015.

Desuden fremgår det af årsregnskabet, at bruttoresultatet steg til 505 millioner kroner – en vækst på 21 millioner kroner sammenlignet med kalenderåret 2014, ligesom driftsindtjeningen (ebitda) steg til 83 millioner kroner og ebitda-marginalen steg til 7,5 procent.

Alt i alt betyder det, at Imercos 2015-resultat før skat ender på 50 millioner kroner. Dermed er resultatet før skat forbedret med 76 millioner kroner over de seneste to år.

LÆS OGSÅ: Imerco-ejer i karriereskift

Derfor fremgang

Om den flotte udvikling i Imerco A/S forklarer administrerende direktør Frederik Brønnum:

- Vi lagde en ny strategi for Imerco tilbage i 2013, som vi løbende har tilpasset og undervejs foretaget de fornødne ændringer med det klare mål at øge bruttoavancen, reducere omkostningerne og udvikle kæden.

- Vi har investeret massivt i it, online og de fysiske butikker. Vi har tilpasset vores sortiment, hvor en større fokus på egne varer kombineret med de mest attraktive mærkevarer har været afgørende. Alt dette har resulteret i en markant forbedret indtjeningsevne, og de bærende elementer i vores strategi er fundamentet for en accelereret vækst i omsætning og indtjening de kommende år, forklarer Imerco-direktøren.

LÆS OGSÅ: Imerco i ny Kähler-kritik

Ekspansionsplaner

I dag har Imerco-kæden 150 butikker i Danmark, men flere ekspansionsplaner er i støbeskeen, både inden for og uden for landets grænser.

- Imerco vil fortsat styrke og udbygge sin position på det danske marked. Dette vil ske ved investeringer i nye butikker, investeringer i optimering af det eksisterende landsdækkende butiksnet, i egne varer, og i teknologi herunder Imercos online aktiviteter og kundeklubben Imerco+.

- I 2015 blev det største uddannelsesprogram for vores butikschefer igangsat, og det fortsætter i 2016, forklarer Frederik Brønnum.

I efteråret 2015 åbnede Imerco en svensk webshop - imerco.se.

- Og vi overvejer også at åbne fysiske butikker i første omgang i Sverige, siger Frederik Brønnum.

Imerco A/S, som er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen, har nu en egenkapital på 805 millioner kroner efter en stigning i pengebeholdningen på 41 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Sådan vendte Imerco Kähler-shitstorm til hitstorm



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD