Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

IC Companys sælger fire mærker til konkurrent

DK Company kan nu føje yderligere fire brands til samlingen.
Foto: DK Company



Thursday den 27 March 2014 kl. 13:57 af: Freja Thorbech

Det danske modehus sælger nu yderligere fire mærker og et butikskoncept fra. Denne gang er det et konkurrerende modehus, der er køberen.

Sidste år var det mærkerne Jackpot og Cottonfield, der blev solgt til Kvickly, og nu sælger IC Companys så yderligere fire mærker og et butikskoncept.

LÆS OGSÅ: Kvickly køber to kendte modemærker

Det er mærkerne InWear, Matinique, Part Two og Soaked in Luxury samt COMPANYS butikskonceptet, der er blevet solgt, og denne gang er det navnebeslægtede DK Company, der er aftager.

IC Companys har igennem de sidste to år forsøgt at slanke forretningen. De fire mærker, der i dag har fået ny ejer, udgjorde modehusets mid market-forretning. Dermed fokuserer IC Companys nu udelukkende på sin premium-forretning med mærkerne Tiger of Sweden, Peak Performance og By Malene Birger.

LÆS OGSÅ: By Malene Birger - nu uden Malene Birger

- Vi ønsker at skabe forudsætningerne for, at vi i højere grad kan realisere det potentiale, som vores Premium brands besidder – det skal ske ved et endnu skarpere fokus. I stedet for at være gode til en masse ting, skal vi være de bedste til én ting, siger adm. direktør i IC Companys, Mads Ryder, i en udtalelse.

Vil være førende i Europa

De fire brands bliver solgt i mere end 1.500 butikker, hvoraf hovedparten ligger i Skandinavien. Companys-kæden består af 33 Companys-butikker, der drives på franchisebasis, fire direkte ejede Companys-butikker og fire outlets.

DK Company betaler 50 millioner kroner for de fire brands og butikskonceptet og udsteder samtidig nye aktier til IC Companys, svarende til en markedsværdi på 126 millioner kroner. IC Companys vil efter transaktionen besidde 10,11 procent af DK Companys samlede aktiekapital.

Med opkøbet bliver DK Company en af de førende aktører inden for mid-market-segmentet i Skandinavien med en omsætning på over 2,2 milliarder kroner. Opkøbet bringer den jyske modekoncern tættere på målet om at blive en af Europas førende multi-brandudbydere.

- InWear, Part Two, Matinique og Soaked in Luxury er alle brands, der står stærkt i forbrugernes bevidsthed, og som hver især har en unik historie. Mærkernes volumen og deres position på markedet passer rigtig godt i DK Companys produktportefølje, og vi glæder os til sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere at videreudvikle de fire brands samtidig med, at overtagelsen af butikskonceptet Companys styrker vores platform inden for detail, siger Jens Poulsen, der er adm. direktør i DK Company.

Han har netop kunne fremlægge et regnskab med rekordstor omsætning og indtjening.

LÆS OGSÅ: Dansk modehus i rekordregnskab

Overtagelsen forventes at finde sted 30. juni 2014.

LÆS OGSÅ: IC Companys tjener mere - men sælger mindre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD