Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Hårdt prøvet spisekæde høster frugten af to års slid

Foto: Colourbox



Tuesday den 28 January 2020 kl. 10:43 af: Kristian Holgersen

En brat lukning, flere afskedigelser og en shitstorm har været en del af menuen i 2019. Alligevel går spisekæde fra røde til sorte tal.

Spisekæden Karma Sushi været igennem lidt af hvert. Alligevel bliver underskuddet fra 2018 år skiftet ud med et overskud på 1,7 millioner kroner. Det viser årsrapporten for 2019.

- Generelt har 2019 været et oprydnings-år, hvor der har været truffet nogle hårde, men nødvendige beslutninger og afskedigelser, skriver ledelsen.

I september måtte Karma Sushi lukke sin forretning i Kødbyen ned, og samtidig har den store satsning på Trianglen været hårdt plaget af byggerod fra metro-arbejdet, som nu endelig er væk.

- Ledelsen ser en klar stabilitet i driften og indtjeningen. Det er tydeligt, at man nu for alvor kan se strategien bære frugt af de sidste 24 måneders hårde slid og kamp med at komme på rette køl igen oven på et par hektiske, men læringsrige år, fremgår det af årsrapporten.

Opsagde ledelsen

Årets startede med et farvel til den gamle økonomiadministration, og det er ikke været den eneste afskedigelse, som har påvirket Karma Sushi.

I 2018 blev to tredjedele af ledelsen opsagt af ejeren Morten Hansson, som selv gik ind og overtog styringen af moderselskabet Kuyashi, hvor det mexicanske take away-koncept Vaca også hører under.

Det betød, at indkøringen af nye folk og lange opsigelsesvarsler trak indtjeningen ned i de første måneder af 2019. 

Oveni har Karma Sushi haft problemer med enkelte af medarbejderne, siger Morten Hansson, ejer og administrerende direktør, til Børsen.

- Vi har haft nogle folk, som ikke rigtig har vidst, hvad der var dit og mit, siger han til avisen og fortsætter:

- Det har kostet os rigtig mange penge. Det har været i sådan en grad, at det har kunnet mærkes i de første kvartaler af 2019, fortsætter han. 

Shitshorm rammer

Som om 2019 ikke havde været begivenhedsrigt nok i forvejen, så blev Karma Sushi også ramt af en shitstorm omkring nytår.

Ifølge Ekstra Bladet fik flere kunder ødelagt deres nytårsaften, fordi forretningen på Trianglen ikke kunne følge med, da kunderne kom for at hente deres nytårsmenuer.

Det førte til volsom trængsel, lange køer og en strøm af dårlige anmeldelser på Trustpilot.

- Det var en skandale. De tog os som gidsler fra 15.30 til 22.30. For al den tid gik med fokus på, om vi fik vores mad, har en af de berørte kunder, Christina Madsen, sagt til Ekstra Bladet.

Forventer ekspansion

Men nu er der kommet mere ro på bagsmækken, lyder det fra Karma Sushi i årsrapporten, hvor der bliver set frem mod at udvide forretningen.

- Kæden er nu kommet til et sted hvor det igen er på tide, at overveje yderligere ekspansion i Danmark, skriver ledelsen og fortsætter:

- Der vil være brug for endnu et år på dansk jord inden, inden Karma Sushi for alvor vil kigge på, at åbne de første forretninger i udlandet, da vi stadig mener der er plads til flere Karma Sushi forretninger i det danske land.

Karma Sushi har lige nu seks restauranter. Fire i Jylland og to i København.

LÆS OGSÅ: Dansk sushi-fyrtårn skifter både topchef og formand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD