Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Holdet bag nyt pizzakoncept vil ud i hele landet

Foto: Colourbox



Friday den 21 February 2020 kl. 09:42 - Kilde: JP Aarhus

Et makkerpar solgte ud af deres firma og brugte en del af pengene på at starte en ny pizzakæde. De håber på at åbne 50 steder.

For blot halvandet år siden kunne pizzakæden Ild. Pizza tænde ovnen i deres første butik. Men allerede nu bliver der luftet ambitioner om at indtage resten af landet. Det skriver JP Aarhus.

De snart fire butikker, som Ild. Pizza råder over, kan ende med at blive til 50 inden for fem år, hvis ambitionerne ellers holder stik.

- Det er nødvendigt at åbne nyt for at holde vareforbruget nede og fortsat kunne sælge vores pizzaer til en god pris, siger Younes Deaibes til JP Aarhus. Han er driftschef og medejer af Ild. Pizza.

- Det har hele tiden været målet, men vores nye leverandør, der kan levere på landsplan, gør det hele nemmere og har åbnet for endnu større fremtidsdrømme, fortsætter han.

Solgte succesfirma

Younes Deaibes udgør en tredjedel af holdet bag Ild. Pizza. De resterende to, iværksætterne Esben Mols Kabell og Anders Grønborg, kommer fra virksomheden Lasertryk, hvor de begge er direktører.

I 2018 fusionerede Lasertryk med en stor tysk virksomhed, og i den forbindelse solgte makkerparret ud af ejerskabet. De blev enige om at bruge nogle af pengene på pizzaer, skriver Lokalavisen Aarhus.

- Esben og jeg er helt vilde med pizzaer, og vi ville gerne investere i nogle andre ting. Vi har forsøgt at gentænke pizzaen med vores sted, siger Anders Grønborg til avisen.

- Vi vil gerne lave pizzaer af høj kvalitet uden en høj pris. Det kan vi gøre ved at lave et stort produktionskøkken og udnytte det, fortsætter han.

Ild. Pizza har et lidt anderledes koncept i forhold til de fleste andre pizzakæder. På nettet kan kunderne selv sammensætte deres pizzaer, som i alle tilfælde har en fast pris på 79 kroner.

Mange om buddet

Selvom Danmark allerede er godt dækket ind af et utal af mindre pizzeriaer, så er Ild. Pizza ikke den eneste pizzakæde med ekspansion på menuen.

Madklubben luftede sidste år planer om at rulle deres pizzakoncept Frankies ud i hele landet. Lige nu har kæden seks pizzeriaer i Aarhus og København.

Norske Pizzabakeren gjorde desuden comeback på det danske marked i 2018 med ambitioner om at åbne 40 steder i løbet af en femårig periode. Indtil videre er det kun blevet til en enkelt butik i Hundige.

LÆS OGSÅ: Direktøren forlader tv-koks pizzakæde

Læs hele artiklen på JP Aarhus


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD