Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kæmpe kaffekæde rykker ud i supermarkederne





Monday den 17 February 2020 kl. 10:23 af: Kristian Holgersen

En kæde af kaffebarer har planer om at rulle sine produkter ud i alle de store dagligvarebutikker. Første skridt er taget.

Svenske Espresso House er rigt repræsenteret på det skandinaviske marked med flere hundrede kaffebarer.

Men nu forsøger Espresso House at tilføje endnu et ben til forretningsmodellen ved at presse sig ind på hylderne i dagligvarebutikkerne.

Allerede nu er varelinjen af filterkaffe, espressobønner og kaffekapsler en del af sortimetet flere steder i detailhandlen - herunder dele af Meny-kæden og Nemlig.com. Ambitionen rækker dog væsentligt længere end det.

- Målsætningen er, at produkterne på sigt skal findes på hylderne i alle de store dagligvarebutikker, skriver Espresso House i en pressemeddelelse.

Erfaren partner

Satsningen på detailmarkedet er sat i værk med partneren Jacobs Douwe Egbergs (JDE), som varetager distributionen.

Selskabet har i forvejen flere kendte kaffemærker som Gevalia, Senseo og Café Noir med i folden.

- Vi er stolte over at kunne præsentere Espresso House, som vil være et stærkt supplement til vores nordiske portefølje, siger Kasper Grønnegaard, General Manager for JDE i Norden.

- At skabe et nyt super premium segment i detailhandlen er en stor opgave, men vi er sikre på, at vores kunder og forbrugere vil tage godt imod, at de nu kan finde kaffe af denne kvalitet, der hvor de handler ind, fortsætter han.

Hård kritik

Arbejdsforholdene i Espresso House blev sidste år udsat for massiv kritik.

Historier om tilfælde af stress, overarbejde uden betaling og grædende medarbejdere blev bragt i danske og svenske medier.

Alene i Danmark havde BT samlet over 50 henvendelser fra ansatte og tidligere ansatte. Det fik den administrerende direktør i Danmark - Claus Skovfoged - til at love interne drøftelser.

Espresso House blev grundlagt i 1996 og har i dag mere end 460 kaffebarer, 6000 baristaer og cirka 100.000 gæster dagligt.

LÆS OGSÅ: Kaffekæde jagter kundeflow i bank



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD