Højdepunkter fra årets e-handelskonference 2014
E-handelskonferencen var i år større end nogensinde. Få et overblik over dagens højdepunkter her.
Under overskriften "What's the BIG deal about BIG data" kunne 950 deltagere på E-handelskonference & messe 2014 blive klogere på netop det flyvske Big Data-begreb, og hvordan det kan integreres i forretningen.
Det er Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), der står bag konferencen, der løb af stablen for 10. gang. Og det er første gang, at så mange deltagere har lagt vejen forbi, kunne FDIH's adm- direktør Annette Falberg fortælle de mange fremmødte fra scenen i Øksnehallen.
Her bød hun velkommen og startede med at sætte scenen for den e-handelsvirkelighed, som en stor del af de fremmødte lever i.
- Danskerne netshopper som aldrig før. Vi har regnet os frem til, at de vil bruge 72 milliarder kroner på nettet i år, lød det fra Annette Falberg. Hun kunne samtidig berette om fremdrift og tocifrede vækstrater, men også om det "men", der alligevel også er en del af virkeligheden. Danskerne bruger nemlig hele 17 milliarder på udenlandske webshops, mens danske netbutikker blot eksporterer for 3 milliarder kroner.
- Det bliver vi nødt til at gøre noget ved sammen. Vi skal nok sørge for at bide politikerne i haserne, hvis I vil gå ud og erobre nogle markedsandele, lød opfordringen fra FDIH-direktøren fra scenen.
Fremtidens detailhandel handler om antropologi
Og konferencen bød da også på en række foredragsholdere, der på hver deres måde gav bud på, hvordan virksomhederne kan vinde markedsandele på et et konkurrencepræget marked, der er i konstant udvikling.
Blandt andet havde ejer og adm. direktør i virksomheden Portland, der blandt andet beskæftiger sig med branding og retaildesign, Ibrahim Ibrahim lagt vejen forbi Øksnehallen. Her gav han de fremmødte sit bud på, hvordan fremtidens detailhandel kommer til at se ud, og hvad der skal til for at opnå succes.
- Fremtidens detailhandel handler ikke om teknologi, men om antropologi, lød det blandt andet fra Ibrahim Ibrahim.
Med det udgangspunkt opfordrede han de fremmødte til at lære at forstå deres kunder. Han affærdigede den megen snak om generation Y og fremhævede i stedet generation C, som, han mener, kan betegne nutidens forbruger, der ifølge ham er kendetegnet ved blandt andet ordene "control", "connected", "collaborate", "co-create" og "communities".
Som detailhandler i fremtiden er man nødt til at forholde sig til den nye forbrugertype.
- Det handler om at skifte fra transaktion til interaktion. Blive intime med kunderne og blive en del af deres liv. Der er et nyt forbrugerparadigme. Deltagelse er der nye forbrug. Vi er nødt til at skifte fra monolog til dialog, sagde Ibrahim Ibrahim fra scenen i Øksnehallen og uddybede:
- Fremtiden handler ikke om at købe og sælge, men om at vise og fortælle, lød det fra Ibrahim Ibrahim, der mener, at det er et udtryk for, at man som detailhandler i fremtiden bør erstatte produkttankegangen med en platformtankgang.
Som eksempel fremhævede han blandt andet Nike, der giver forbrugerne mulighed for at designe og personliggøre deres egne sko på Nikes platform. Her kan blandt andet 3D-printeren i fremtiden give kunderne en række muligheder for at tilpasse produkter for efterfølgende at downloade dem eller printe dem i butikken.
Artiklen fortsætter på næste side
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter