Her ender inventaret fra lukkede Kiwi-butikker
En gruppe alvorligt syge mænd samler inventar fra Kiwi-butikkerne og sender det flere tusind kilometer sydpå.
Da Netto tidligere på sommeren overtog 80 lejemål fra discountkæden Kiwi, var det egentlig meningen, at al inventaret skulle sælges. Men den plan er nu ændret, skriver Netto i en pressemeddelelse.
Inventaret fra 20 butikker bliver i stedet doneret til en ny landbrugsskole i det vestafrikanske land Senegal. Initiativtageren er Søren Søgaard fra Haderslev, som gennem en årrække har arbejdet på forskellige projekter i Afrika.
Han startede indsamlingen op, fordi det frivillige arbejde gav adspredelse fra tilværelsen som kræftramt. Derfor gik han sammen med en gruppe alvorligt syge personer for at skaffe materialer til den senegalesiske skole.
- Nettos donation betyder faktisk en hel del. Skolen skal genopbygges fra bunden og den har brug for al den hjælp, som den kan få. Planerne for skolen er ambitiøse, især fordi området omkring skolen er yderst velegnet til landbrug. Og Senegal kan i den grad løfte sit landbrug og processen inden for forædling af råvarer med en moderne og bæredygtig tilgang, siger Søren Søgaard.
Kiwi-hylder kan gøre en forskel
Landedirektør hos Netto, Brian Seemann Broe, udtrykker tilfredshed med at bidrage til projektet, der skal støtte Mboro Develop Center, som skolen hedder.
- Vi er naturligvis glade for at kunne hjælpe Søren Søgaard og hans team af frivillige. Donationer handler ofte om penge, derfor glemmer man hurtigt, at andre aktiver som for eksempel vores hylder kan være med til at gøre en forskel andre steder i verden. Vi har lavet en aftale med Søren om, at han kan hente inventar fra 20 butikker, siger han.
Lige præcis hylderne spiller en vigtig rolle, fordi de skal være med til at øge fødevaresikkerheden ved at adskille kød og grøntsager fra hinanden.
Kan ikke selv tage afsted
Inventaret fra Kiwi-butikkerne bliver samlet i Haderslev, hvorefter det bliver fragtet videre til Senegal. Af helbredsmæssige årsager kan hverken Søren Søgaard eller andre fra gruppen af frivillige rejse til Afrika i denne omgang.
En gruppe frivillige i Afrika - som inkluderer en tidligere chef i Mærsk - står dog klar til at køre processen videre. Det gælder fordeling af materialer og møder med den senegalesiske regering.
Efter planen skal halvdelen af inventaret sælges for at dække udgifter til fragt og køb af andre materialer til skolen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter