Dansk Supermarked henter ny topchef til Netto
Discountkæden har fundet en ny topchef, melder Dansk Supermarked.
Den erfarne detailprofil Michael Løve bliver ny direktør for Netto International og dermed ansvarlig for kædens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Polen og Sverige. Det skriver Dansk Supermarked Group i en pressemeddelelse.
Michael Løve kommer fra stillingen som CEO i Storbritanniens største byggemarkedskæde, B&Q. Tidligere i sin karriere har han desuden været chef for Coops kæder.
- Michaels track record taler for sig selv. Med den erfaring han har fået de seneste år i UK, er jeg ikke i tvivl om, at han er den rette til at føre vores ambitioner for Netto ud i livet på tværs af landene, siger Per Bank, administrerende direktør i Dansk Supermarked Group.
- Derudover er han en moderne leder og en helt igennem ordentlig person, drevet af et naturligt vinderinstinkt og båret af sunde værdier, alt sammen helt i tråd med, hvordan Dansk Supermarked Group ønsker at være som virksomhed, fortsætter han.
Løwe ser frem til jobbet
Nettos fokus vil de kommende år være en opfriskning af Netto-konceptet i Danmark, øget tempo i ekspansionen i Sverige og Polen samt fastholdelse af en stærk regional position i Tyskland.
Selv ser Michael Løve frem til at accelerere den rejse, Netto har begivet sig ud på. For potentialet er enormt for de fire landes flere end 1300 Netto-butikker, vurderer han.
- Netto er den eneste danske food retailer, der har haft modet til at etablere sig i udlandet og er lykkedes med det. Samtidig er Netto markedsledende i Danmark. Det betyder, at jeg nu får en fantastisk mulighed for at arbejde med et format, som skal ekspandere, revitaliseres og udvikles. Det er værd at vende hjem for, siger Michael Løve.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter