Vildt jobopslag: Netto søger 900 nye kollegaer
Overtagelsen af en række Kiwibutikker gør, at Netto har travlt med at finde nye kollegaer. De 10 første lokationer er nu bekræftet.
Mere end 60 nye Netto-butikker åbner op de kommende måneder rundt omkring i landet, så Danmarks største dagligvarekæde får travlt, også med at finde nye medarbejdere. Derfor indrykker Netto nu en stor annonce i landet største aviser hvor de søger 900 nye medarbejdere. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.
10 første placeringer er bekræftet
Tidligere i denne måned indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 tidligere Kiwi-lejekontrakter. Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, mens en række af de øvrige butikker, efter planen konverteres til den fremadstormende convenience-kæde føtex food. Øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.
Blot to uger efter aftalen blev indgået, offentliggør Netto placeringen af de første 10 tidligere Kiwi-butikker, der bliver til Netto:
• Erlev Bjerge, Haderslev
• Nyborgvej, Ullerslev
• Assenstoft, Randers
• Rømøvej, Frederikshavn
• Postvej, Faxe Ladeplads
• Vennelundsvej, Odder
• Sneppevej, Løsning
• Krekærlundsvej, Malling
• Adelgade, København K
• Karlslunde Parkvej, Karlslunde
Travle måneder
Nettos landedirektør Brian Seemann Broe lægger da heller ikke skjul på, at kæden har rygende travlt.
- Jeg kan garantere, at vi kommer til at arbejde på højtryk for at åbne op med et forstærket Netto-koncept. Lige nu glæder vi os til at få en masse friske kolleger om bord, så vi sammen kan pifte hverdagen op for forbrugere i alle egne af Danmark, siger Brian Seemann Broe.
Allerede sidst i juli forventes de første konverterede Kiwi-lejemål at åbne som Netto’er. Og derfra går det stærkt med mellem tre og fire ugentlige butiksåbninger.
- I forvejen havde vi lagt en ambitiøs plan for nye butiksåbninger og med de reviderede planer efter overtagelsen af Kiwi-lejemål, kommer der ekstra fart på. Hvis man vil med på førsteholdet i dansk dagligvarehandel, så er det bare med at komme ombord nu, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.
En række af de første nye Netto-butikker forventes at åbne senest den 1. august. Blandt disse er Odder og Ullerslev.
Netto er fortsat i gang med at analysere alle de overtagede lejemål og vil opdatere med yderligere bekræftede butiksplaceringer, så snart planerne for disse er endelige.
LÆS OGSÅ: Disse Kiwi-butikker bliver til Spar eller Meny
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter