Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Giver Netto-bommert flere danske varer på hylderne?

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 10 January 2013 kl. 10:20 af: Simone Hansen

Måske kan de seneste dages debat om udenlandske varer medføre, at vi for fremtiden kan købe flere danske varer i supermarkedet, lyder vurdering.

Netto fik et rap over nallerne, da de forleden annoncerede, at de ville til at importere flere udenlandske varer, så kundernes indkøbsture kunne blive billigere. Det var kunderne dog tilsyneladende slet ikke interesseret i, i hvert fald ikke, hvis det betød færre danske varer på hylderne i.

Kritikken fik Netto til at skifte mening og noget overrasket erkende, at danskerne havde langt stærkere følelser for danske varer end ventet. 

Flere danske varer på hylden

Diskussionen om udenlandske og danske varer kan måske medføre, at vi får flere danske varer på hylderne, lyder vurderingen fra formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Aarrebo Pedersen.

- Hele debatten har sat øget fokus hos forbrugerne og i medierne på køb af danske produkter. Det kan måske få både Netto og de andre store kæder, også de udenlandske, til at sætte ekstra fokus på danske produkter i den kommende tid. Tilliden til danske produkter som mest sikker mad har fået ekstra opmærksomhed hos i forvejen skeptiske kunder, siger han og tilføjer, at han ser debatten som et positivt forbrugervink. 

Forbrugerne reagerede i høj grad på Nettos facebookside, hvor man kunne se, at kritikken gik på alt fra fødevaresikkerhed, smag, men også det faktum, at flere udenlandske varer i sidste ende kunne komme til at koste danske arbejdspladser. 

- Det kan ikke undgå at smitte positivt af på køb af danske produkter. Men hvor længe. Det vil konkurrencen mellem kæderne om forbrugernes gunst og en fortsat mediedebat herom være ret afgørende for. Og dertil kvaliteten og de priser danske produkter kan udbydes til, udtaler Bent Aarrebo Pedersen.

På Nettos facebookside kunne man da også se flere positive reaktioner overfor billige udenlandske varer, ligesom Forbrugerrådet, ifølge dr.dk hilste ideen velkommen, så længe egenkontrollen var i orden. 

LÆS OGSÅ: Kundekritik får Netto til at trække i land 

LÆS OGSÅ: Netto satser på polske varer

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD