Dansk design-kæmpe har stort underskud
Den nye topchef har ikke formået at vende udviklingen for dette danske design-ikon. Hun er optimistisk trods kæmpe underskud.
Georg Jensen har i løbet af 2016 måttet lukke flere butikker og har samtidig inkasseret et underskud på 107 millioner kroner. Det skriver Business.
Virksomhedens relativt nye administrerende direktør er dog fortrøstningsfuld og kalder resultatet for opløftende.
- 2016 har været et år fyldt med ændringer og med fokus på at støbe et solidt fundament for de kommende år. Jeg er overbevist om, at vores omfattende arbejde og grundige planlægning, klæder os på til at levere succesfulde resultater fra 2017 og fremad, siger den administrerende direktør, Eva-Lotta Sjöstedt, i en pressemeddelelse.
- Vi har naturligvis et godt stykke vej endnu, og der ligger meget hårdt arbejde foran os, men jeg er utrolig glad for de opløftende resultater, vi kan præsentere, fortsætter hun.
Fra overskud til underskud
Underskuddet på over 100 millioner kroner skal ses i lyset af, at Georg Jensen i 2015 kom ud med et plus på 11 millioner kroner. Også omsætningen er faldet. Den er i 2016-regnskabet opgjort til 1.091 millioner kroner, hvilket er 53 millioner mindre end i 2015.
I dag har Georg Jensen 120 butikker i 13 lande. Virksomheden har måttet lukke 12 butikker, fordi omsætningen er faldet på de tre hovedmarkeder Asien, Europa og Nordamerika.
Svenske Eva-Lotta Sjöstedt kom til Georg Jensen i begyndelsen af 2016. Hun afløste taiwanesiske David Chu som administrerende direktør. Georg Jensen er ejet af den bahrainske kapitalfond Investcorp.
LÆS OGSÅ: Ny topboss til Georg Jensen
Læs hele artiklen på BusinessFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter