Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Franchisetagere strømmer til ny dansk kæde

Foto: Landmad.dk



Thursday den 11 June 2015 kl. 06:20 af: Freja Thorbech

Der er massiv franchise-interesse for et nyt dansk fødevarekoncept. Stifteren forventer at åbne 3-4 nye butikker inden årets udgang.

Henvendelserne strømmer ind fra potentielle franchisetagere til Landmad.dk, der satser på at blive en landsdækkende kæde af moderne fødevarebutikker. 

Det fortæller stifter Louise Dolmer til detailfolk.dk.

Den første franchisekontrakt er underskrevet, så butik nummer to kan slå dørene op i Roskilde til efteråret i de lokaler, der tidligere har huset det lokale diskotek Club 42. 

Og forhandlingerne er også langt med de næste franchisetagere, der formentlig vil åbne en Landmad-butik på Silkeborg-egnen. Planen er at åbne tre til fire butikker i år ud over Louise Dolmers oprindelige butik i Grenaa, men man kunne sagtens have slået dørene op til flere.

- Men vi skal også kunne følge med, så vi ikke løber så stærkt, at vi vælter. Så vi holder en lille smule tilbage nu, og så ruller vi ellers hårdere afsted de kommende år, fortæller Louise Dolmer, der forventer at være landsdækkende med omkring 50 butikker i løbet af de næste fem år.

Lokale fødevarer i centrum

Louise Dolmer åbnede for omkring tre år siden en gårdbutik på familiens gård. Siden er en butik i Grenaa og en netbutik kommet til og danner baggrund for franchisekonceptet, der har fokus på at sælge fødevarer fra lokale producenter.

Stifteren er begejstret for at have den første franchisekontrakt i Roskilde i hus og har været overvældet over den store interesse.

- Der har været en kæmpe interesse, som vi har været meget overraskede over, siger Louise Dolmer, der gennem franchisekonsulenthuset Chain Index også har været nødt til at afvise en del, der ikke nødvendigvis havde økonomien i orden, hjertet på det rette sted eller den rigtige indstilling.

- Kriterierne er, at man gerne må have noget erfaring. Det behøves ikke nødvendigvis være med butiksdrift, men gerne som selvstændig. Man skal vide, at det er hårdt arbejde. Også klokken halv to om natten, når man skal åbne igen klokke otte næste morgen. Man skal have en iværksætter i maven, der er klar til at slås for det, siger Louise Dolmer. 

Derudover er det vigtigt, at man har hjertet på det rette sted og vil de lokale producenter, forklarer hun.

- Francisetageren skal kende alle de lokale producenter i sit område og have et godt forhold til dem. Det er det, vi kan kontra de store butikker, der i stedet kan tage store mængder ind, men også er meget upersonlige, siger hun.

Og så har Louise Dolmer også opsat det kriterium, at der skal være mere end 20.000 indbyggere i de byer, hvor Landmad.dk skal åbne butikker. Godt nok er Grenaa, hvor hun selv har butik undtagelsen, der bekræfter reglen med kun 14.500 indbyggere.

Har andre tiltag på tegnebrættet

Men nye butikker er ikke det eneste Louise Dolmer og Landmad.dk har på tegnebrættet. Hun er også netop nu i gang med forhandlingerne om et par store og betydningsfulde samarbejder, som hun dog ikke kan afsløre nærmere detaljer om på nuværende tidspunkt.

- Jeg er Ikke klar til at offentliggøre det endnu, men det bliver en blåstempling af Landmad.dk, hvis det lykkes, siger hun til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Nyt koncept vil sælge lokale fødevarer online



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD