Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kamp på dagligvaremarkedet: Føtex vil også sælge lokale varer

Foto: detailfolk.dk



Friday den 20 June 2014 kl. 09:22 af: Freja Thorbech

Nu går Føtex også ind i kampen om salget af lokale varer til danskerne med et nyt samarbejde.

Flere og flere danske supermarkeder forsøger sig med at sætte lokale varer på hylderne. Senest har SuperBrugsen meldt ud, at kæden har stor succes med salget af lokale varer.

LÆS OGSÅ: SuperBrugsen fordobler salg af lokale varer

Og nu er Føtex også hoppet med på vognen.

Kæden har indgået et samarbejde med fødevare-entreprenørvirksomheden GO’local, der skal være bindeled mellem producenterne og Føtex.

- Vi vil gerne sikre kunderne nærhed og kendskab til producenterne bag den mad, de køber. Vi vil også gerne understøtte og fremtidssikre små, danske fødevareproducenter, og det kan vi gøre med det nye koncept ved at tilbyde små producenter et stabilt afsætningsgrundlag og en større kundegruppe i Føtex, siger Føtex’ sortimentschef, Jan Møller, i en udtalelse.

Testes i Føtex food

Konceptet indføres i en testfase i sensommeren, hvor Føtex food-butikkerne får de nye, lokalproducerede kvalitetsvarer ind, men målet er, at alle landets 88 Føtex-varehuse fremadrettet skal forhandle lokalt producerede fødevarer.

- Det har været svært for de små producenter at komme ind på hylderne, fordi vores logistik- og indkøbssystemer slet ikke er gearet til at håndtere små varepartier. Sammen med GO’local har vi nu fundet en unik løsning på det, siger Jan Møller.

Løsningen går ud på, at GO’local tegner aftaler med producenterne ud fra, hvad de har kapacitet til at kunne levere. Samtidig står firmaet Dansk Cater A/S for det praktiske med betaling og leverancer til varehusene, så alting kan foregå i en meget mindre og fleksibel skala.

Leder fortsat efter lokale leverandører

Indtil videre er der forhandlinger i gang med leverandører, som kan levere både mejeri-, fersk- og kolonialvarer, frost, frugt og grønt til de fem Føtex food-supermarkeder, men GO’local efterlyser flere, som vil indgå i porteføljen.

- Vi leder efter dedikerede leverandører – alt fra små gartnerier til pølsemagere og mosterier. Vi vil have producenter med en god historie, der har styr på produktionen og fokus på smag, kvalitet og håndværk, siger Bjarne Agger Sidelmann, der står bag GO'local.

LÆS OGSÅ: Torvehallerne åbner for flere lokale varer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD