Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Forslag skal stoppe unfair konkurrence fra udlandet

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 6 December 2016 kl. 06:00 af: Lise Møller Schilder

De danske netbutikker kan måske ånde lettet op. Et nyt lovforslag vil sørge for, at alle netbutikker betaler dansk moms.

De danske netbutikker har i mange år været presset af det faktum, at udenlandske netbutikker ikke har været tvunget til at pålægge dansk moms på deres varer.

Det har givet de udenlandske netbutikker en konkurrencefordel. Men den fordel ser nu ud til at forsvinde, hvis et forslag fra EU-Kommissionen bliver til virkelighed. Det skriver nethandlens interesseorganisation FDIH. 

- Med et nyt momsforslag vil EU-Kommissionen sikre ens vilkår for netbutikker i og uden for EU. Det er en stor sejr for dansk e-handel, hvis forslaget går igennem, skriver FDIH i pressemeddelelsen.

Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny momspakke. Den regner med, at forslaget kan træde i kraft i 2020, hvis det bliver vedtaget.

De vigtigste hovedpunkter er ifølge FDIH:

  • Moms skal som udgangspunkt følge forbrugerens hjemland – så der undgås momsspekulation mellem EU-landene.
     
  • Grænsen for momsberegning i kundens hjemland sættes til 10.000 euro, cirka 75.000 kroner mod 280.000 kroner i dag.
     
  • Virksomheder fra lande uden for EU fx Kina og USA skal altid betale moms i det EU-land, hvor de sender varen til. Man fjerner også momsgrænsen for varer med lav værdi, så der betales moms fra første eurocent af varens værdi.
     
  • Netbutikker i EU kan nøjes med at registrere deres momsbetaling i eget land, som så afregner over for andre EU-lande. Det er den såkaldte ”One Stop Shop”-løsning, som det allerede kendes fra digitale ydelser.

LÆS OGSÅ: FDIH: Her er netbutikkernes største fjende



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD