Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Fona i nyt utilfredsstillende millionunderskud

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 17 March 2015 kl. 10:30 af: Freja Thorbech

Fona må endnu en gang melde om blodrøde tal på bundlinjen, men ifølge finansdirektøren er udviklingen nu vendt og de sorte tal på vej.

F Group, der står bag elektronikkæden Fona, må igen sætte to streger under et minus på 30 millioner kroner i regnskabet for 2013/14. Stort set samme resultat kom selskabet frem til året før.

Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab, der også vidner om en omsætning, der er faldet fra 2,1 milliarder kroner til 1,9 milliarder.

- Overordnet set kan vi ikke løbe fra, at vi har lavet et underskud på 30 millioner kroner for andet år i træk, og det er selvfølgelig langt fra tilfredsstillende. Det er der ingen tvivl om, siger finansdirektør Ole Jul Nielsen til detailfolk.dk.

Finansdirektøren, der selv kom til F Group i august, er dog langt fra slået ud af resultatet.

- Der var nogle markedsmæssige ting i starten af 2014, som slog bunden ud af tv- og pc-markedet, og som desværre gjorde, at vi ikke kom i nul, men når vi ser på tallene, som de ser ud nu, er vi optimistiske, siger han.

Fona blev i starten af 2014 ramt af store prisfald for vigtige produktgrupper samtidig med, at de tiltag, selskabet satte i værk for at effektivisere og tilpasse omkostningerne først får en fuld effekt i indeværende regnskabsår. Det gælder blandt andet den meget omdiskuterede lønnedgang for de butiksansatte.

LÆS OGSÅ: Fona-fyringer og lønnedgang skaber heftig debat

Forventer overskud næste år

Det er et halvt år siden, at F Group afsluttede regnskabet, og meget er sket siden da.

- Vi har været igennem en proces, hvor vi har prøvet at støvsuge hele forretningen. Hvad kan vi gøre bedre og mere effektivt for at optimere. Vi har været, og er for så vidt stadigvæk, igennem en optimeringsproces, hvor vi prøvet at omlægge rutiner til mere effektiv drift, forklarer Ole Jul Nielsen.

Det er dog ikke flere besparelser på vej i butikkerne, slår han fast.

- Vi forventer ikke, at vi skal spare mere i selve butikkerne. Det er mest rutiner omkring indkøb, distribution og administration, som vi er meget langt med. Vi er kommet langt med at få støvet Fona lidt af og få kæden op i gear med nogle bedre marginaler, siger han.

Men betyder det så, at de røde tal snart bliver sorte?

- Vi tror ikke, at vi når det i år, men det gør vi til næste år, understreger Ole Jul Nielsen.

Har overtaget placeringer fra Expert

Ole Jul Nielsen vurderer over for detailfolk.dk, at konkurrencesituationen på forbrugelektronikmarkedet for Fona er bedret, efter Expert har lukket en del af sine butikker. Han frygter heller ikke den nye kæde, som konkurrenten er på vej med. 

LÆS OGSÅ: Her åbner Experts nye varehuse

- Det tager jo noget tid at indkøre en ny kæde, og vi ser konkurrencen bedre på den måde, at vi tidligere lå dør om dør med Expert i centrene og på strøgplaceringerne, hvor deres nye butikker forventeligt vil ligge placeret mere a la Elgigantens i centrene og uden for byerne, siger han og understreger, at Fona fortsat har en stor kundestrøm.

- Vi har stadig en 14 millioner mennesker, som går igennem vores butikker om året. Det tal er svagt stigende, og der er ikke noget, der tyder på, at Fona ikke har det kundeunderlag, der skal til for at skrive en fornuftig forretning, siger økonomidirektøren.

Experts lukning af butikker har samtidig givet Fona mulighed for at overtage to placeringer i Aarhus-området fra konkurrenten. Den ene var placeret bedre end en nærliggende Fona, der derfor er blevet flyttet, mens den anden placering i Bruun's Galleri var helt ny for Fona. Med den nye butik, ligger Fona med sine 57 butikker, hvor kæden skal rundt om i landet, og der er derfor ikke umiddelbart nye butikker på vej, slår Ole Jul Nielsen fast.

Han forventer, at væksten fremadrettet blandt andet skal komme fra kædens omnichannel-tiltag, der blandt andet giver kunderne mulighed for at købe varer på nettet til afhentning i butikken. Samtidig skal nettet også spille en langt større rolle i de fysiske butikker.

- Vi satser voldsomt på at få vores netbutik positioneret, så det er den vej man møder Fona - både i butikken, men også hjemmefra, siger Ole Jul Nielsen til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Nyt shop-in-shop koncept i Fona



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD