Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Flere fyres på grund af Facebook-opdateringer

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 2 September 2014 kl. 05:30 af: Freja Thorbech

Hos HK Handel får man flere henvendelser fra medlemmer, der er blevet bortvist eller fyret på grund af opdateringer på de sociale medier.

En sygemelding til chefen og en statusopdatering om weekendens fede fester.

Det kan være en uheldig kombination, hvis chef eller kolleger falder over opdateringen. Og det sker i stadigt stigende grad. I hvert fald oplever man i de detailansattes fagforening HK Handel, at langt flere medlemmer end tidligere henvender sig om bortvisninger eller fyringer, der bunder i opdateringer på de sociale medier.

- Vi får en del henvendelser fra medlemmer, som er kommet i en situation, hvor de ikke kan forstå, hvordan det være berettiget enten at bortvise eller at fyre dem for noget, de har skrevet på nettet, fortæller souschef i HK’s juridiske kompetencecenter, Jeanette Hahnemann, til detailfolk.dk.

Hun har ingen statistik på området, men bekræfter, at hun ser en stigende tendens til, at medlemmerne ringer, fordi en Facebook-opdatering har givet dem problemer. Og i langt de fleste tilfælde må fagforeningen meddele medlemmerne, at fyringen eller bortvisningen er helt på sin plads.

- Når du lægger noget på Facebook, er det ligesom at sætte en plakat op nede på det nærmeste gadehjørne, hvor du fortæller alt og alle om, hvad der sker i virksomheden, forklarer Jeanette Hahnemann.

Hun fortæller, at folk ofte bliver overraskede over den melding, da de tror, at det kun er vennerne, der kigger med på Facebook.

- Dine venner kan se det, men deres venner kan også kigge med, så hvis du har en ven, der er venner med din arbejdsgiver, så kan arbejdsgiveren følge med, og det er der mange, der ikke er opmærksomme på, siger Jeanette Hahnemann.

Kan din opdatering tåle at hænge til offentligt skue?

De typiske sager, som HK Handel får henvendelser omkring, drejer sig om medlemmer, der har meldt sig syge for derefter at skrive opdateringer fra Roskilde Festival eller weekendens fede fester. Derudover er der også medlemmer, der efter en dårlig arbejdsdag eller en kontrovers med chefen går hjem og skriver, at kollegerne er dumme eller at chefen er en idiot.

- Det må man heller ikke. En ting er, at man tænker det, men man skal ikke gå ud og hænge en seddel op om det ude på gadehjørnet, forklarer Jeanette Hahnemann.

En god tommelfingerregel er netop at tænke på en statusopdatering som en plakat på gaden. Kan det, man vil sige, ikke tåle at hænge til offentligt skue på den måde, så kan det heller ikke tåle at komme på Facebook.

De detailansatte skal også være opmærksomme på, at en opdatering om en dum kunde, også kan give dem problemer.

- Der er det virksomhedens troværdighed, der er på spil. Skriver man sådan om en kunde, kan man være sikker på, at de ikke kommer i butikken igen. Det vil sige, at du som medarbejder påfører arbejdsgiveren et tab, siger Jeanette Hahnemann og slår fast, at arbejdsgiveren derefter er i sin fulde ret til at bortvise eller fyre medarbejderen.

Pas på i lukkede grupper

Hun anbefaler også folk at tænke over, hvad de skriver i grupper på Facebook. Eksempelvis har vi tidligere her på detailfolk.dk skrevet om Facebook-gruppen ’Ja! Vi har lukket og nej! Du kan ikke lige nå det!’, hvor flere end 30.000 detailansatte afreagerer over irriterende kunder.

LÆS OGSÅ: Detailansatte afreagerer på Facebook

Men også her, kan man ifølge Jeanette Hahnemann komme galt afsted - også selvom gruppen er lukket.

- Selvom du har dannet en gruppe med dine nærmeste venner, kan deres venner også kigge med, og hvis de andre venner tilfældigvis er arbejdsgiveren, en kollega eller kunde, så kan man blive knaldet den vej, slår hun fast.

89 procent af HK Handels medlemmer har en profil på Facebook. 28 procent af disse er ven med deres chef, mens 84 procent er venner med kolleger på det sociale medie. Det viser en Epinion-undersøgelse fra juli 2014.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om Facebook og dit job



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD