Flammen finder ny topchef hos Dyne-Larsen
Restaurantkæden har sin nye topchef på plads. Han skal indfri vækstplaner i Danmark og udlandet.
43-årige Piet Klein går fra at være kædedirektør for Lars Larsens møbelkæder Ilva og IDdesign til at blive administrerende direktør for Restaurant Flammen.
Direktørstolen i restaurantkæden har været ledig siden september, hvor Elias Grøftholdt Tychsen stoppede efter en gensidig aftale med bestyrelsen. På tærsklen til endnu en ekspansion var der brug for at lade friske kræfter overtage styringen, lød begrundelsen.
- Flammen har et stærkt og gennemtestet koncept, siger Piet Klein i en pressemeddelelse. Han har første arbejdsdag 1. april.
- Og jeg ser frem til at sætte mit personlige aftryk på virksomheden både i Danmark og i Tyskland, hvor vi vil videreudvikle forretningsmodellen og øge tyskernes kendskab til vores koncept, fortsætter han.
Satsning på Tyskland
Sidste år åbnede Restaurant Flammen i Hamborg. Det var kædens første stik uden for landets grænser, og efter planen skulle der være flere tyske restauranter på vej.
Men også i Danmark, hvor Restaurant Flammen allerede har 15 restauranter, er der mere at hente.
- Vi har været på jagt efter en profil, som kan være med til at indfri det potentiale, vi mener, at Flammen rummer både i Danmark og uden for landets grænser, siger Martin Rosenfeldt Sunddal fra ejerfamilien.
- Vi ser et super match i Piet Kleins blanding af ledelsesstil, personlighed og erfaring, og vi mener, at han har kompetencerne til at indfri vores ambitiøse vækstplaner for Flammen.
Overskuddet halveret
Selskabet bag Restaurant Flammen - Rosenfeldt og Sunddal Holding ApS - har gennem flere år kørt med solide overskud.
I regnskabet for 2017 står bundlinjen da også skrevet med sort, men beløbet på 14,5 millioner kroner er kun halvt så højt som året før.
Alligevel vender ledelsen tommelfingeren op, fordi året har budt på flere større udgifter. Det gælder blandt andet nye restauranter i København, Næstved og Viborg.
- Der er tilmed anvendt ressourcer til en dybdegående markedsundersøgelse af det tyske marked, som på nuværende tidspunkt er startet op med 1 restaurant i Hamburg, fremgår det af ledelsesberetningen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter