Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fødevarestyrelsen kritiserer Coop

Coop får nu kritik af Fødevarestyrelsen. På billedet ses administrerende direktør i Coop, Peter Høgsted.
Foto: Sine Fiig - pressefoto



Wednesday den 11 May 2016 kl. 09:20 af: Lise Møller Schilder

Coops kritik af fødevareministeren står ikke uimodsagt. Nu slår Fødevarestyrelsen tilbage.

Det skulle have været så godt. Dyrene skulle have det bedre og forbrugerne kunne få klarhed over, hvad de spiste. Sådan blev det dog ikke, hvis man spørger Coops administrerende direktør, Peter Høgsted.

I en blog på Berlingske og i en pressemeddelelse, som kom ud igår, kritiserede han fødevareminister, Esben Lunde Larsen, i stærke vendinger for kun at imødekomme industriens interesser og ikke forbrugernes i et forsøg på at udarbejde et nationalt dyrevelfærdsmærke.

Men Coop har heller ikke gjort projektet nemmere. Det mener Fødevarestyrelsen. 

- Coop har i den forbindelse fremlagt forslag, der afviger fra Fødevarestyrelsens oplæg og synspunkterne hos de øvrige interessenter. Trods bestræbelser på at skabe konsensus og kompromis har Coop haft det synspunkt, at de øvrige interessenter skulle acceptere Coops forslag, men ikke selv udvise fleksibilitet. Derfor var det ikke muligt at skabe enighed, siger Poul Ottosen, der har været tovholder på projektet i Fødevarestyrelsen, til Business.dk.

To sider af en speget sag

Det er en noget andet udlægning, end den,Peter Høgsted fortæller om i sit blogindlæg på Business.dk. Her skriver han blandt andet, at Coop har følt, at Coop og flere NGO'er, herunder Forbrugerrådet Tænk og Dyrenes Beskyttelse, ikke blev inddraget i processen.

- Som minister har han valgt at holde de parter, der havde en anden holdning, ude fra arbejdet med at udvikle mærket. Kun på skrømt er vi efter pres blevet inviteret til møder, der viste sig at være rene proforma forestillinger, siger Peter Høgsted og fortsætter:

- Han (ministeren red.) ønskede ikke at høre på os, der mente noget andet, endskønt vi dog repræsenterede de to vigtigste parter: Dyrene der med mærket skulle få det bedre og forbrugerne, der skulle få noget bedre at vælge mellem. 

LÆS OGSÅ: Coop i mærke-krig mod minister og konkurrent



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD