Coop satser omsider på stort online-supermarked
Efter et langt tilløb skal der nu for alvor sælges dagligvarer på coop.dk – det kan presse Dansk Supermarked ud af busken, vurderer ekspert.
Online-satsningerne fortsætter i dagligvarebranchen.
Torsdag åbnede detailhandelskoncernen Coop via coop.dk et nyt supermarked, der leverer dagligvarer til døren over hele landet.
Den nye forretning er en overbygning i forhold til koncernens nuværende netbutik, irma.dk, der fortsætter, men fremover vil fungere som en ’shop-i-shop’.
LÆS OGSÅ: To kæder hjælper Coop til flot årsregnskab - én kæde dumper
- Målet er, at vi hjælper til en lettere hverdag for flere danskere, hvor vi ikke mindst har fokus på travle børnefamilier over hele landet. Varerne er dem, man kender fra alle Coops kæder, så der bliver tale om ’alt det bedste fra Coop’, siger Coops koncerndirektør, Jan Madsen.
Det er ønsket om flere online-kunder, der trækker.
- Irma.dk har en god udvikling, men vi ønsker at komme bredere ud med et koncept, der appellerer til en større del af befolkningen, siger Jan Madsen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked afslører milliard-investeringer
Pres på Dansk Supermarked
Ifølge Flemming Birch, ekspert i detailtrends og medstifter af konsulentfirmaet Birch & Birch, kan Coops nye online-satsning være med til at presse Dansk Supermarked Group ud af busken, så Dansk Supermarked også for alvor føler trang til at trykke på online-speederen – hvis det lykkes for Coop at hive tilstrækkeligt mange kunder over på nettet:
- Hvis du spørger mig, hvem der har ret i, om det her er en god idé i Danmark på det marked, vi har lige nu, så har Dansk Supermarked ret.
- Jeg kender ingen eksempler fra udlandet, hvor der er penge i det her. På den anden side har vi hele tiden i vores hus sagt, at hvis onlinesalg af fødevarer overhovedet skal have en fremtid i Danmark, så skal en af de store gå helhjertet ind i det. Derfor kan det godt være, at det her kan gå hen og ændre spillet, siger Flemming Birch til Berlingske Business.
Detaileksperten påpeger, at nethandlen herhjemme fortsat blot udgør en brøkdel af det samlede dagligvaremarked, hvilket især skyldes de mange dagligvarekæder i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter