Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Falske Ikea-konkurrencer politianmeldt

Foto: detailfolk.dk



Monday den 20 June 2016 kl. 06:10

Forbrugerombudsmanden anmelder nu falske Ikea-konkurrencer på Facebook til politiet - Ikea er hårdt udsat for snyd og bedrag.

’Vind 40 minutter til at gå amok i en af vores butikker’.

Sådan lød teksten for et par uger siden på Facebook. Samtidig blev der lokket med et gavekort til Ikea på 200 kroner, hvis man bare indbetalte fem kroner. Men i stedet for et gavekort fik de brugere, som deltog i konkurrencen, trukket 499 kroner fra deres konto til et medlemskab på datingsitet ’Date2find’.

Det har nu fået forbrugerombudsmanden til at anmelde firmaet bag den falske Facebook-konkurrence og datingsitet A&R Communication IVS. Det sker for – ifølge forbrugerombudsmanden – overtrædelse af markedsføringsloven, varemærkeloven og straffeloven.

LÆS OGSÅ: Falske konkurrencer på Facebook skal stoppes

Glad for politianmeldelsen

Politianmeldelsen glæder Dansk Erhverv.

- Det er vigtigt, at forbrugerombudsmanden prioriterer at forfølge den slags sager. De falske Facebook-konkurrencer bliver set og delt af rigtig mange brugere på de sociale medier, og de lokker brugerne til at deltage i konkurrencer under falske forudsætninger, siger chefkonsulent Martin Jørgensen, Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Falske konkurrencer på Facebook skal stoppes

Ikea hårdt udsat

Det er langt fra første gang, Ikea er blevet misbrugt i falske Facebook-konkurrencer. Siden 2. juni har Ikea seks gange bedt Facebook om at lukke sider med konkurrencer.

- Det seneste år har vi oplevet en markant stigning i misbruget af vores varemærke, både i konkurrencer på Facebook og i mails og sms-beskeder. Det er dybt beklageligt, og vi er rigtig kede af, at kunderne bliver narret til at deltage i en konkurrence eller ufrivilligt tilmeldt et abonnement.

- Det er tidskrævende for kunderne at gennemskue, hvorvidt en konkurrence er ægte, men også enormt ressourcekrævende for os som virksomhed at afværge og forhindre tingene i at sprede sig, siger Corporate PR & Communication Responsible Tina Lindharth, Ikea.

LÆS OGSÅ: Overblik: Så enormt bliver nyt Ikea-område



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD