Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Endelig: Her er det nye Ikea-varehus i København

Lokalplanen med rekreative områder, ungdomsboliger, et hotel og Ikea har et etageareal på 74.000 m2 på Kalvebod Brygge. Selve Ikeas city-varehus er på godt 37.000 m2. Se et større billede samt et andet via link i artiklen
Foto: Dorte Mandrup Arkitekter



Thursday den 17 March 2016 kl. 13:48 af: Søren Duran Duus

Københavns Kommune har netop offentliggjort planerne for et nyt Ikea-city-varehus på Kalvebod Brygge. Planen er at åbne i 2019.

Nu kan Københavns Kommune og Ikea omsider offentliggøre mere konkrete planer for et nyt city-varehus på området langs Kalvebod Brygge, hvilket mange med garanti har set frem til.

Ved den første præsentation af planen i april 2015 var håbet at åbne boligvarehuset i 2018, men vi skal nu tidligst ind i 2019, hvis alt går efter planen, oplyser Ikea.

Planerne omfatter også et hotel, 500 ungdomsboliger samt et grønt strøg, der binder byen sammen og puster nyt liv i området.

Lokalplanen indebærer et samlet etageareal på 74.000 m2 på Kalvebod Brygge. Den nye lokalplan for området byder på grønne, rekreative områder, nye byrum, ungdomsboliger og et hotel. Udover Ikea.

- Vi har glædet os meget til at præsentere vores projekt. Vores vision om et anderledes, bynært Ikea-varehus tættere på københavnerne, som indbyder til ophold og udfoldelse i det grønne landskabsstrøg, er kommet tættere på efter vores dialog med Københavns Kommune om en ny lokalplan, siger Dennis Balslev, administrerende direktør for Ikea Danmark, i en pressemeddelelse.

Selve Ikeas city-varehus bliver på godt 37.000 m2.

LÆS OGSÅ: Ikea satser stort på København

Spektakulær taghave

Et grønt strøg, der kommer til at løbe fra Bernstorffsgade til Otto Busses Vej via taget på det nye Ikea-varehus, er den røde tråd i det enorme byggeprojekt.

Her skabes en taghave som et grønt og rekreativt byrum. Ved Ikeas hovedindgang på Dybbølsbro etableres et nyt byrum, der planlægges som en aktiv plads med rig mulighed for cykelparkering, så kunder kan cykle til Ikea.

- At bygge et Ikea-varehus med plads til grønne, rekreative byrum og med respekt for områdets urbane karakter har været et vigtigt mål i samarbejdet med kommunen om den nye lokalplan. Det har været en spændende udfordring, som jeg synes, vores arkitekter har løst rigtigt flot. Vi tror på, at projektet vil give nyt liv til Kalvebod Brygge, siger Dennis Balslev.

Varehus i tre etager

Udover Ikea-varehuset på godt 37.000 m2 indeholder den nye lokalplan et ønske om et Cabinn-hotel på 21.000 m2, som er formgivet af Dorte Mandrup Arkitekter samt de 16.000 m2 store ’Kaktustårne’ med knap 500 ungdomsboliger, som er tegnet af Bjarke Ingels Group og udvikles af Høpfner Projects, mens Catella forestår finansieringen.

Ifølge planerne bliver Ikeas varehus i tre etager og hæver sig 19 meter over jorden på sit højeste sted. På varehusets tag etableres der, udover taghaven og det grønne strøg, en restaurant med udeservering.

Høringsfasen indledes i starten af maj og løber otte uger frem til slutningen af juni via Københavns Kommunes hjemmeside.

LÆS OPFØLGNINGSå enormt bliver nyt Ikea-område

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD