Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Få styr på arbejdsreglerne i julen

Foto: detailfolk.dk



Friday den 8 December 2017 kl. 09:44 af: Lise Møller Schilder

Der kan være travlt i julen, og arbejdstiderne kan ændre sig. Men der er stadig regler, som skal overholdes på arbejdspladsen.

Der kan være pres på for ansatte i detailbranchen over julen. Og derfor er det vigtigt at holde sig for øje, hvilke regler der er gældende. HK Handel har lavet en guide, som det kan være værd at se på.

Pauser er stadig pauser

Det kan være fristende at springe pausen over. Men når de ansatte selv betaler for deres pauser, skal de ikke arbejde eller stå til rådighed i dem. Den ansatte kan registrere, hvis hun eller han står til rådighed, og senere kræve betaling.

Det betyder også, at en ansat skal have løn, selvom denne holder pause, hvis den ansatte eksempelvis er alene som butiksansat og skal reagere, når der kommer kunder.

- Arbejder du under en af de store butiksoverenskomster (DEA og DIO II), har du krav på mindst en halv times pause, når arbejdstiden overstiger 5 timer. Arbejder du på kontor eller lager under en af de store funktionæroverenskomster (DEA og DIO II), har du ret til en pause på mindst en halv time per dag og maksimalt en time, skriver HK Handel.

Har den ansatte ikke overenskomst, har hun eller han stadig ret til en pause, hvis arbejdstiden overstiger seks timer. En pause skal være så lang, at man har tid til at spise sin mad. Unge under 18 år har ret til 30 minutters pause, hvis arbejdstiden overstiger 4,5 timer.

Ret til fridøgn

De ansatte må maks arbejde seks dage i træk. Det betyder i praksis, at man skal kunne holde fri 35 timer i træk i løbet af en uge. 

Deltidsansatte må gerne takke nej

Du kan som deltidsansat ikke beordres til hverken mer- eller overarbejde, så du har ret til at sige nej. Merarbejde gælder, hvis du arbejder op til 37 timer. Herefter er der tale om overarbejde, som kræver overarbejdsbetaling.

Ansatte på funktionsløn skal ikke udnyttes

Funktionsløn er en løn, hvor den ansatte på forhånd er betalt for eventuel overarbejde og arbejde på særlige tidspunkter. Der skal dog være et rimeligt forhold mellem mængden af arbejde og lønnen stadig.

- Hvis du arbejder meget i julen, skal der derfor også sidenhen komme en periode, hvor du ikke arbejder så meget. Det er ikke i orden, at din chef beder dig arbejde ekstra meget i en højsæsonen, hvis der så aldrig kommer en lavsæson, skriver HK Handel.

Husk 11-timers reglen

11-timersreglen – også kaldet hviletidsbestemmelsen – er den bestemmelse, som sikrer, at du skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer for hver arbejdsperiode på 24 timer. De sidste 14 dage op til jul kan hviletiden imidlertid nedsættes til otte timers samlet hvile pr. arbejdsperiode.

LÆS OGSÅ: Få styr på arbejdstidsreglerne i påsken



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD