Elgigantens topchef: ”Vi har aldrig stået stærkere end nu”
Artiklen er fortsat fra forrige side
- Vi er vant til det. Vi har været i krig i snart 20 år på det danske marked, og sådan er elektronikmarkedet. Hvis man ikke kan lide at være i konkurrence, så skal man ikke være her. Vi trives med det, og vi trives nok også bedst i det, og der er ikke nogen tvivl om, at det også er med til at holde os på dupperne, når der er konkurrenter, siger Peder Stedal og forklarer med et skævt smil, hvad han mener:
- Vi synes, at det er sjovt. Der er mange, der har hobbyer, og vores hobby er at læse konkurrentaviser og tjekker priser på hjemmesider. Det bruger vi enormt meget tid på, siger han.
Selvom der netop nu står konkurrenter i kø for at komme ind på det danske marked med Expert-koncernens kommende kæde og Euronics indtog tidligere på året, så er det et helt andet sted, Peder Stedal mener, at den største konkurrence kommer fra. Det er nemlig onlinegiganter som Amazon, som topchefen har øje på.
- Med den store internationalisering vi ser, hvor man går mere og mere fra lokal og national konkurrence til global konkurrence, så er det der, den største trussel kommer fra i form af fx store net-aktører som Amazon. Det er klart, at med vores fysiske varehuse og medarbejdere, der leverer service, så er omkostningsniveauet anderledes, end hvis man er pure player på nettet. Det er en af vores udfordringer. At vi skal være så effektive som muligt, forklarer han.
Han tror, at væksten fremadrettet blandt andet skal findes i den hastigt stigende digitalisering, der betyder, at kundernes behov forandrer sig.
- Der kommer hele tiden nye produkter til. En kategori som wearables med smart watches og aktivitetsarmbånd fandtes ikke for to år siden, og vi kan allerede se, at der er en stor efterspørgsel, siger han og understreger, at Elgiganten fortsat skal levere de behovsvarer som vaskemaskiner, fjernsyn og telefoner, som kunderne kender kæden for i dag.
Satser på erhvervskunder
Samtidig fremhæver han det erhvervsområde, som kæden lancerede ved årsskiftet som en mulig vækstmotor.
LÆS OGSÅ: Elgiganten i offensiven: Åbner erhvervscentre
I tre varehuse har man åbnet såkaldte businesscentre, hvor erhvervskunder kan komme ind og handle i en fysisk butik. Og på spørgsmålet om, hvordan det er gået, falder svaret prompte.
- Rigtig godt.
Ved det opfølgende spørgsmål på præcis hvor godt bliver Peder Stedal lidt mere tvetydig.
- Vi klager ikke, siger han og griner.
Elgiganten har businesscentre i varehusene i Glostrup, Viby og Aalborg. Kæden har i alt 29 varehuse og en netbutik. Sidste år omsatte kæden for 5 milliarder kroner og fik et resultat på 107 millioner kroner på bundlinjen.
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter