Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ejer undrer sig: Tre netbutikker bliver trukket i retten

Foto: Colourbox



Konceptet bag netbutikkerne

Buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk anvender samme forretningskoncept.

- Køb af varer i webbutikkerne til de oplyste priser på hjemmesiden forudsætter et abonnement til 89 kr. om måneden, som giver adgang til at handle på webbutikkernes hjemmesider.

- Netbutikkerne trækker den månedlige betaling via de betalingskortoplysninger, som forbrugerne indtastede ved køb af varen.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Tuesday den 10 November 2020 kl. 09:42 af: Kristian Holgersen

Forbrugerombudsmanden stævner tre netbutikker for urent trav med faste betalinger. Det kommer “mildest talt” bag på ejeren.

De tre netbutikker buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk har trukket 89 kroner om måneden på kundernes konti for et abonnement, der giver adgang til at handle på siderne.

Men det har ikke fremgået tydeligt nok, at der var tale om en abonnementsordning lyder vurderen fra Forbrugerombudsmanden, som nu har valgt at stævne netbutikkerne ved Sø- og Handelsretten. Kravet er en tilbagebetaling af alle abonnementspenge gennem de seneste tre år.

- Vi har fået mange klager over de tre webbutikker fra forbrugere, som er blevet overraskede over, at der fulgte et abonnement med købet af en vare. Vi vurderer, at forbrugerne ikke er bundet af abonnementerne og har krav på at få deres penge igen, siger Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

- Vi ser flere og flere webbutikker, der anvender et forretningskoncept, hvor det koster fx 89 kr. om måneden at handle på hjemmesiden. Desværre lader det også til at være en del af konceptet ikke at oplyse kunderne tydeligt om abonnementet, siger hun.

Overrasket ejer

Ejeren af buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk er Rasmus Andersen. Han har i to år forsøgt at få Forbrugerombudsmanden til at vurdere, om netbutikkerne overholder reglerne. Det siger han i en pressemeddelelse ifølge TV2 Lorry og Computerworld.

- Til vores store undren har Forbrugerombudsmanden på intet tidspunkt ønsket at mødes med os, tale med os eller yde brugbar vejledning. Derfor kommer stævningen ud af det blå mildest talt bag på os, siger Rasmus Andersen.

- Det fremgår allerede af hver enkelt webshop-forside, af pop-up vindue ved åbning af sitet, ved angivelse af alle priser på sitet samt i forbindelse med check out, at der er tale om en medlemsklub, samt at man betaler abonnement for at få adgang til medlemsklubbens fordelagtige priser, fortsætter han.

Forbrugerombudsmanden har modtaget flere end 200 klager over buuks.dk, flere end 130 klager over pluus.dk og flere end 120 klager over sayve.dk.

LÆS OGSÅ: Coop vinder kopisag i retten



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD