Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dyr overenskomst kan sætte specialbutikker ud af spillet

Foto: detailfolk.dk



Friday den 3 March 2023 kl. 06:00 - Kilde: DR

Når medarbejderne skal have mere i løn, så kan det ende med at presse mange specialbutikker hårdt, lyder det fra organisation.

Tidligere på ugen beskrev Dansk Erhverv den nye overenskomst på butiksområdet som værende til den dyre side.

Hos organisationen Dansk Detail, som har 1.300 specialforretninger blandt sine medlemmer, deler man den vurdering. Til DR siger formand Jørgen Krebs, at overenskomsten kan presse økonomien så hårdt, at den kan ende med at betyde afskedigelser og endda butikslukninger.

- Vi kan kun hente vores indtjening ved en større omsætning, og hvis man har lagt et lønbudget, som der passer ind til dén omsætning, man har, så må man jo reducere på mandskabet for at få lønkronerne til at hænge sammen, siger Jørgen Krebs til DR.

Overenskomsten kommer på et tidspunkt, hvor specialforretningerne er ved at betale coronalån tilbage, mens inflation og energipriser stadig hærger. Den perfekte storm, kalder Jørgen Krebs udviklingen.


DEN NYE OVERENSKOMST

- Ansatte på butiksoverenskomsten vil fremover ikke kunne ansættes på såkaldte nultimerskontrakter.
Der indføres en ny fleksibel deltidsansættelse som en ny ansættelsesform. Det betyder, at ansatte på butiksoverenskomsten fremover kan ansættes på enten fuldtid, deltid med fast timetal eller nu fleksibel deltidsansættelse.

- Fleksibel deltidsansættelse er beregnet til bestemte grupper såsom unge under 18 år, studerende og bijobbere. Her kan medarbejderen ansættes i to forskellige arbejdstidsintervaller. Arbejdstidsintervallet kan aftales til mellem 8-15 timer om ugen eller mellem 13-20 timer om ugen.

Det sikrer disse grupper minimum 8 arbejdstimer om ugen. Mange butiksansatte har hidtil oplevet, at deres timetal kunne svinge meget fra uge til uge, og at deres vagter helt kunne aflyses med kort varsel, hvormed de ikke fik løn for den planlagte arbejdstid.

- Opgøret med nultimerskontrakter betyder, at de ansatte på fleksibel deltid vil være omfattet af funktionærloven og dermed få garanteret løn under sygdom, og en længere opsigelse. Derudover vil de ansatte have et relativt fast indtægtsgrundlag, de kan regne med.

- Mindstelønnen for både ufaglærte og faglærte stiger med 721 kroner om måneden pr. 1. marts 2023 og med 721 kroner om måneden pr. 1. marts 2024 som led i overenskomstaftalen.

- Fritvalgskontoen stiger med to procent til i alt ni procent i 2024.

- Arbejdsgiverne skal betale to procent mere ind til pension, og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Dermed opsparer medarbejderne det samme, men derudover får de to procent mere udbetalt sammen med lønnen.

- Som led i de lokale lønforhandlinger vil tillidsrepræsentanten kunne anmode om at få belyst arbejdsgivers forhold – herunder produktionsniveau, økonomiske forhold mm. Derudover bliver det også muligt at forhandle løn kollektivt.

Kilde: HK Handel


LÆS OGSÅ: Den nye overenskomst for 150.000 butiksansatte er klar

Læs hele artiklen på DR


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD