DK Company får sidste års rekord til at blegne
Trods mange måneders nedlukning har dansk modegigant slået sidste års rekordregnskab med flere længder.
Usædvanlige tider fører usædvanlige resultater med sig. Det kan de vist skrive under på i DK Company, som står bag en række kendte tøjmærker.
Modekoncernen har netop fremlagt et stærkt årsregnskab for 2021, hvor resultatet før skat lyder på 611 millioner kroner - næsten en fordobling af rekorden fra året før. Samtidig stiger omsætningen med 20 procent til i alt 3.250 millioner, hvilket også er det højeste niveau til dato.
- Med baggrund i fire måneders Corona nedlukning af mange butikker i Europa er vi både taknemmelige, ydmyge og særdeles tilfredse med årets resultat, siger Jens Poulsen, koncerndirektør i DK Company.
- Trods rekordresultatet har det været det mest udfordrende år i vores 20 års historik. Først kæmpede vi med nedlukninger i Europa efterfulgt af historisk kaos inden for logistik og fragtsystemer i hele verden samtidig med markante udfordringer i forsyningskæden for hele tekstilindustrien, siger Jens Poulsen.
DK Company melder om en fin ordrebog i 2022, og det skulle gerne få omsætningen til at vokse med 10 procent. Indtjeningen ventes at ramme niveauet fra i år.
- Det er tid til at investere yderligere i vores markeds- og brandpositionering. Derudover er en fordobling af lager- og administrationskapaciteten i Ikast igangsat og forventes færdig til sommer, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Blandt DK Companys mange mærker er Saint Tropez, InWear, Blend og Solid.
LÆS OGSÅ: Store modebrands ser nye muligheder for butiksåbninger
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter